Til Arendt, jeg skal beklage hvis den gode tone i debattens hede er kompromiteret.

Angående Amagerbanken, så er alt på nuværende tidspunkt gætværk. Men derfor kan man stadig tale om “gode kvalificerede gæt" og “urealistisk ønsketænkning".

Lad os forholde os til det vi ved:

1. Andre banker er blevet godkendt langt langt hurtigere end Amagerbanken. Amagerbanken ansøgte først og får svar sidst. Alt andet lige må dette give mistanke om at banken situation ikke er helt god! Den eneste årsag til Amagerbanken endnu ikke er godkendt må være at myndighederne ikke finder det indlysende at Amagerbanken bør godkendes, så som eksempelvis Jyske Bank er blevet. Derfor har man bedt Amagerbanken indsende et væld af ekstraoplysninger. Søforklaringer som “Finanstilsynet har slet ikke kigget på ansøgningerne endnu" er langt ude i skoven efter min mening. Selvfølgelig har Finanstilsynet det, når de ved Amagerbanken er den bank i danmark, der har mest brug for hybridkapitalen.

2. Finanstilsynet råder over data over alle store engagementer i samtlige danske banker. Dvs. Finanstilsynet ser ikke blot på hvordan store engagementer isoleret set repræsenterer en risiko en en enkelt bank. Finanstilsynet ser også på hvordan engagementer kryders banker. Krydspåvirkningseffekter kan være store. Eksempelvis kan det forhold, at Nordea begærer en kunde på tvangsauktion betyde, at Amagerbanken rives med, fordi man tilsvarende har et engagement med kunden. Disse komplekse informationer har Finanstilsynet, men det har revisorer som KPMG og Deloite ikke. Mit gæt er, at man er bange for at Danske Bank og Nordea med ganske få konkursbegæringer af kunder, der har relativt små engagementer med Danske Bank og Nordea, men som samtidig har store engagementer med Amagerbanken, kan få Amagerbankens læs til at vælte.

3. Hvis Amagerbanken får hybridkapital på 1,4 mia, hvad sker der så egentlig hvis (eller lad os bare sige når) der kommer betragtelige yderligere tab på ejendommene? Ja der sker det, at aktiekursen falder samtidig med at hybridkapitalen af Finanstilsynet kræves konverteret til aktier. Problemet er at markedsværdien af de eksisterende aktier så kun er 300 mio. kr værd, mens statens aktier bliver 1,4 mia. værd, hvilket indebærer at statens ejerandel kommer til at udgøre 85%. Dermed er de eksisterende aktionærer blevet nærmest toalt udvandede.

4. Amagerbanken har travlt med at trimme balancen, men problemet for Amagerbanken er, at de lån banken rent faktisk kan afvikle/nedtrappe, er lån til private. Lånene til erhvervskunderne kan ikke afvikles uden kunderne går konkurs. Dvs. man er nødt til hele tiden at give engagementerne kunstigt åndedræt med nye kreditter og afdragsfrihed. Lånene er reelt døde! Resultatet er, at udlånet til erhvervsejendomme kommer til at udgøre en stadig større andel af det samlede udlån, men udlånet til private (hvor tabene er små og indtjeningen er god) bliver mindre og mindre. Ved årsskiftet udgjorde erhvervsejendomme omkring 34%. Ved halvårsregnskabet udgjorde de 37%. Når året er afsluttet er vi formentlig oppe over 40%. Dette er en meget alvorlig situation for Amagerbanken.

5. Det er et faktum, at kvartalsregnskaberne for Amagerbanken viser, at udlånet kvartal for kvartal siver ud af Amagerbanken. Udlånsoverskuddet vokser, mens Amagerbankens fundingkrise bliver større og større. Jo mere fokus der er på banken, desto hurtigere forsvinder udlånet, og jo mindre udlån, desto større behov for nedgearing. Det er en ond cirkel, som bliver værre og værre.

6. Endelig så holder alle rygterne om at der er købere til Amagerbanken ikke en meter. Barclayes bank har i dag meddelt, at Jyllandspostens påstand om at der er overtagelsesforhandlinger igang med Amagerbanken, ikke har noget på sig. Barclayes ønsker ikke at købe Amagerbanken.

Konklusion:
Uanset om Amagerbanken får hybrdikapital eller ej, så har aktionærerne tabt (langt de fleste af) deres penge.