Jeg er helt enig i din udmelding. Men tillad mig at supplere.
-Banken har dermed indsigt i din (faderens) økonomi og har derfor en uvildig kautionist indsigt der “kan" ligge til grund for særligt fordelagtige aftaler af denne sort. De har ingen garanti, men de ved at det er muligt at du vil/kan kautionere (såfremt du kan selvfølgelig, det skal jeg ikke kunne udtale mig om, men jeg tror du forstår hvor ejg vil hen). I visse tilfælde vil de dog gå direkte ind og bede om en kautionist fra et familiemedlem hvortil de har agtindsigt i økonomien, så at sige.

Min umiddelbare vurdering er dog at de fleste for let spiser sig af med at hele familien opnår samme fordele, som den person med de bedste betingelser, hvor i istedet har et forhandlingsgrundlag til at opnå større besparelser og bedre forhold, da jeres samlede økonomiske volumen giver et større afkast til banken, men ikke til jer, individuelt.

Der er jo intet i vejen med at sige til sin bankrådgiver:
“lad os lave en aftale, du får resten af familien som nye kunder, hvis du er villig til at sænke udlånsrenten på vore forbrugslån med 0,50% i forhold til den laveste nuværende sats, jeg har hos jer"

Rådgiveren vinder nye kunder og opnår en større bonus, samtidig med at banken får en større omsætning og du får bedre betalingsforhold. Alle vinder og alle er glade.

Vi er lidt tilbage til det som mit indlæg handler om, at mange glemmer at sammenligne banken med enhver anden forretning.

Hvis du nu skulle ud og købe et fjernsyn til 10.000 kr og du havde fået det forhandlet ned i 9.000 kr i en given butik. Hvad ville du så gøre hvis to af dine venner kom og sagde at de ville have det samme fjernsyn og foreslår at i alle køber det i samme butik for at opnå en større besparrelse. Ville i så nøjes med de 9.000 kr som DU havde det fået forhandlet ned i for ét, eller ville i bede sælgeren om at lave en endnu bedre pris når i nu er 3 ?