#142766
Anonym

Hej Hansen1971,

Er det et seriøst indlæg, du har lavet? Tager du gas på læserne?

Mener du vitterligt, at du, ud fra almindelige menneskers gæt på udviklingen i renten over 3 år, vil træffe din beslutning om eventuelt at gå fra F1 til F3?!

Min første indskydelse var, at du – alene ud fra, at du laver indlægget – at du ski nok ikke er helt tryg ved at have årlig tilpasning af renten.

Derfor var min første indskydelse – ud fra almindelig sund fornuft – at spørge dig, hvor vigtig din nattesøvn er. Og så i øvrigt anbefale dig at ændre til F3.

På den anden side, tør du træffe beslutning ud fra ikke-professionelle-menneskers gætterier, så må du være noget af en gambler.

Så måske du i stedet skulle ændre dit lån til rentetilpasning hvert halve år!

Nå, men hvad siger dit realkreditinstitut? Hvad er instituttets råd? Hvad vurderer de, kan være fornuftigt at overveje for dig?

Jeg kan i øvrigt oplyse dig, at der ikke er nogen professionelle økonomer, som forsøger sig med bud på renteudviklingen mere end 12 måneder frem!

Og så find ud af, hvad der er vigtigst for dig! Er det ”den sidste 25-øre” eller at slippe for bekymringer omkring boligudgiften?

Og sammenhold så dette med din økonomiske formåen.