På få år er kreditforeningslån med variabel rente (flekslån, boligxlån o.s.v.)blevet
yderst populære og lånerne kan med fordel nyde gavn af de lavere rentesatser i de
kortere lån med tilpasningsterminer på f.eks. 1-5 år. Risiko accepteret.

Der synes imidlertid at være en betydelig forskel i de forskellige kreditforeningers
håndtering af fastkursaftaler og da “matematikken" bag udregningen af terminstillægget
ved indgåelse af en fastkursaftale er ukendt for mange, er der opstået en vanskelig situation, hvis man har valgt den “forkerte" kreditforening.

Følgende eksempel anskueliggør problemet:

En låner har et 2 årigt, afdragsfrit lån med tilpasning den 1.1.2010. Låneren betaler indtil 1.1.2010 selvfølgelig de aftalte ydelser med den hidtidige rente på ca. 5,5%, men mener nu (som RD), at renten næppe vil komme ret meget længere ned. En fastkursaftale i RD kan på få sekunder aftales til ca. 2,75%, værende den nye rentesats på ca. 2,40% + terminstilægget fra d.d. til 1.1.2010 på ca. 0,35%.

Ved henvendelse til en mindre kreditforening kan fastkursaftalen ikke laves elektronisk
og den nye rentesats oplyses skriftligt til at være ca. 3,25%.

På et 2 mio. lån udgør merudgiften altså ca. 10.000,- pr. år og på forspørgsel ønsker man
ikke at redegøre for “matematikken". Samtidig forhinder man kunden i endeligt at kunne få bogført en ny aftale, der halverer renten og sparer mere end kr. 50.000 pr. år

Det er mit indtryk, at flere pengeinstitutter/kreditforeninger praktiserer en forbrugerfjendtlig, hemmelighedfuld fremgangsmåde, når der skal indgåes fastkursaftaler. Man behøver ikke at betragtes som nervøs eller uegnet til et variabelt lån, når man med nutidens store rentebevægelser i disse måneder ønsker at indgå en fastkursaftale, som kan halvere rentebetalingerne, men man må forlange, at fastkursaftalen kan indgås på konkurrencesammenlignlige vilkår og at “matematikken" bag terminstilæggene bliver offentligt kendt.