#142230
Redaktionen

Hej Kara

Vi har “på tegnebrættet" at kigge på funktionaliterne i debatforummet i løbet af efteråret. Hvis du har forslag til ændringer mv., så er du mere end hjertens velkommen til at skrive dem til os på info@mybanker.dk. Det har andre også gjort – og vi kigger på forslagene. Vi er faktisk meget glade for at få tilbagemeldinger/forslag fra vores brugere – for det er en god måde at finde ud af på, hvordan man kan gøre ting bedre. Men forslagene skal stilles til info@mybanker.dk.

Vi har i øvrigt ikke slettet det indlæg om mellemfinansiering, som du siger er forsvundet. Hvis et indlæg bliver slettet – så vil du kunne læse, at indlægget er slettet af Mybanker.dk’s redaktion – men du kan bare ikke se den slettede tekst.

Som jeg skrev til dig i vores debatforum (i denne debattråd) den 12. august 2009, kl. 11.30, vil jeg bede dig om, at du skriver henvendelser til os direkte, når det er os, som du forventer at få et svar fra. Dette er således sidste gang, at jeg/vi besvarer dine henvendelser til os via vores debatforum. Debatforummet er for brugerne og brugerne imellem og er således ikke Mybanker.dk’s brevkasse. Altså på samme måde som når man giver sit besyv med i en debattråd på Berlingske eller Politiken, hvor man vel heller ikke kan forvente, at Berlingskes eller Politikens redaktion besvarer henvendelser til dem.

Hav en fortsat god dag.

Mange venlige hilsner
Mybanker.dk

Elisabeth Arendt
Partner