Michael, du har ret i, at der ikke er tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, hvordan Bauneborgs sag vil ende i byretten. Men vær opmærksom på, at tvang og svig, som er såkaldt stærke ugyldighedsgrunde, er dækket af andre paragraffer i Aftaleloven. De nævnte paragraffer vedrører de svage ugyldighedsgrunde, som er medtaget i loven for at beskytte mennesker, der frivilligt skriver under på aftaler, de ikke har mulighed for at overskue konsekvenserne af.
Du antyder, at der skulle være noget forkert i at bringe lovens regler i anvendelse, når Bauneborg bliver holdt op på kautionstaftalen. Det har jeg svært ved at følge – loven gælder jo både før og efter underskriften. Såfremt sagen falder ud til Bauneborgs fordel, er det banken, der har overtrådt loven, men hammeren falder jo kun, hvis man bliver opdaget.
Et analogt, aktuelt eksempel er udlejning af boliger, hvor lejer og udlejer underskriver en lejeaftale med en aftalt, men for høj husleje i forhold til Boligreguleringsloven. Efterfølgende klager lejer til Huslejenævnet og får nedsat huslejen. Nogen – især dem, der gerne vil tjene penge på udlejningen – finder fremgangsmåden urimelig, for har man først skrevet under, så fanger bordet vel.
Men sådan er det ikke. Dansk lov er ret vidtgående for at beskytte aftaleparterne, så man så vidt muligt ikke straffes for manglende indsigt eller ukendskab til reglerne. Netop derfor gør banker og realkreditinstitutter meget ud af den skriftlige dokumentation og kræver, at lånekunder skriver under på, at de har fået den nødvendige vejledning. Det bliver interessant at se, hvordan sagerne om bankernes investeringsrådgivning ender – også her var det først, da det gik galt, at kunderne blev utilfredse.