For mig at se er sagen ikke nødvendigvis så enkel, som Michael fremstiller den. I min ungdom forlangte bankerne rask væk kautionister for alle lån, og det har i tiden løb ruineret mange forældre, der ikke har kunnet afslå at kautionere for deres håbefulde afkom. Det medførte også flere sager, hvor kautionistforpligtelsen blev tilsidesat ud fra den begrundelse (min fortolkning), at banken som professionel burde være i stand til at vurdere, om låntager kunne indfri sine forpligtelser, og at banken ikke havde lov til at tage en ukyndig trediemand som kautionist (læs: gidsel) i en situation, hvor man burde sige nej til lånet.

Som konsekvens blev der i 2001 indgået en aftale mellem Finansrådet og Forbrugerrådet om etiske regler i forbindelse med kaution:
http://www.forbrugerraadet.dk/raad-alle/alle/kaution/

En almen beskrivelse af indholdet kan findes i handelskolernes lærebog i erhvervsret:
http://www.hhx-erhvervsret.dk/Kaution.htm

Både problemstillingen om hvorvidt man kan tilsidesætte kautionsforpligtelsen og kaution for gammel gæld er behandlet hos DJØF (beklager det lange link):
http://www.djoef.dk/Udgivelser/Juristen/Juristen2003/Juristennr72003/BedrevilkaarforprivatekautionerbetydningenafFinansraadetsogForbrugerraadetsfaellesregler.aspx

Det drejer sig i den aktuelle sag vel dybest set om man kan påberåbe sig manglende vejledning og manglende indsigt i forhold til den kautionsaftale man har indgået, og om hvorvidt aftalen er rimelig. Det er min vurdering, at sagen ikke vil blive behandlet med den rette juridiske ekspertise i dette forum, hvorfor indlæggene fortrinsvis vil være en tilkendegivelse af holdninger. Men holdninger kan jo også være interessante, så længe de fremsættes i en urban tone.