#141492
Anonym

Din mand har jo tegnet en helt almindelig kapitalpension. Ideen bag en sådan er at man sparer op til sin egen pension (og ikke sin families). De fleste har dog en “dødsfaldsydelse" tilknyttet (som er den du og evt. børn under 24 har fået udbetalt), så man ikke står med ingenting, hvis man skulle dø før pension.

En del af ideen bag kapitalpensionen er, at man ved en del vil dø før, at de når pensionsalderen. Det betyder, at man kan give de resterende en større pension end den, de rent faktisk sparer op til. De døde skal jo logisk nok ikke bruge deres opsparing som dermed kan bruges til at indfri løfterne om en højere kapitalpension til de andre i selskabet end det, de faktisk sparer op til. Havde din mand derfor levet til pensionsalderen havde han også fået en større pension end den, som hans løbende opsparing rent faktisk berettigede ham til.

Havde din mand bedt om en depot-sikring (dette er en tillægsydelse og er normalt ikke en del af den almindelige kapitalpension) – havde det kostet på kapitalpensionen. Ved på denne måde at træde ud af “fællesskabet" med at fordele dødes opsparing – ville han ikke kunne få andres (altså dem som dørs) opsparing lagt til sin kapitalpension – og dette ville betyde at hans forventede kapitalpension ville blive ‘noget’ mindre end med den almindelige type. Så det er altså en valg, som din mand sikkert engang for lang tid siden har taget. Under alle omstændigheder er der intet mærkeligt i det, som forsikringsselskabet har gjort – det er helt normal praksis. Ønsker man i stedet for en forsikringsbaseret kapitalopsparing derimod en almindelig opsparing – bør man nok gøre det i en bank.