#103554
Michael

Du skriver ikke hvilken indtægt du iøvrigt har de kommende år, så det er lidt svært at svare præcist på.

Har du f.eks. en pæn kapital- eller ratepension, du også kan spise af de næste mange år? Hvis ikke, kan det være lidt farligt, da du – forhåbentligt – når at blive meget ældre endnu. Hvis alle 850.000 kr. er væk om 10 år, står du med en gæld på 850.000 uden indtægt – det er en kedelig situation.

Idéen med et afdragsfrit lån er ganske udmærket, men det kræver at du har en vis luft i økonomien. Tag IKKE dette lån for at få denne luft…. det er for farligt.

Prøv at tale med banken om det og bed dem lave nogle udregninger, hvor der f.eks. tages udgangspunkt i en rentestigning på 3%-point – det er nemlig ikke spor usandsynligt.