#141234
Anonym

Passivitet er som hovedregel det værste man kan udvise.

Skriv et rekommanderet brev til firmaet, hvoraf det fremgår, at du ønsker at fortryde dit “internetkøb". Du ønsker alligevel ikke at blive kunde hos firmaet.

I stedet kan det anbefales, at du helt lader være med at stifte forbrugsgæld. Hvis du endelig ønsker at bevæge dig ud på det skråplan, kan du få et FDB-mastercard til 16% i rente, ÅOP 17,2%. Dette er (ud over bankernes mastercards) mig bekendt det billigste på markedet.

Hvis du herefter vælger at betale Mastercard-saldoen helt ud hver den første, så koster FDB-kortet dig ikke en eneste krone – hverken i oprettelse eller i renter. Du får op til 52 dages gratis kredit.

Problemet er dog, at mange kommer til at bruge kreditten, og således ender op med at have et konstant minus på 30.000 kr, som de må betale 17,2% i rente for. Det er rent ud sagt idiotisk, da man i stedet kan få et Mastercard i Danske Bank under 24-7 konceptet til kun 8,3% i ÅOP (ligeledes gratis gebyrfri oprettelse).

Generelt er det der med at skuppe mastercard gæld foran sig mere end den gratis måned et skråplan, som ender med at stige mange over hovedet. Har du brug for et lån, så snak med din bank. Vil banken ikke bevillige dig lånet, så er det som regel fordi du ikke er kreditværdig, dvs. banken vurderer, at der er stor risiko for du ikke kan betale lånet tilbage. Meget ofte har banken ret i du løber en stor risiko med din privatøkonomi, og som regel er det her en god ide rent faktisk at lytte til banken, lade være med at låne og sætte tærring efter næring.