#140650
Anonym

Du har vist ikke helt forstået hvad det er der sker hos banken.

Når dine penge bliver flyttet rundt af banken, er det som regel udtryk for at der mangler penge på kontoen. Det gøres almindeligvis uden at informere dig – da du bare selv kunne have gjort noget for at have penge nok på kontoen.

Du skylder banken en masse penge … 130.000 kr i alt. I disse finanskrisetider er det faktisk mange penge. Selvom der ikke var finanskrise, så er det stadig mange penge. Den eneste værdi “varige" værdi du omtaler er din bil. Resten er forbrugslån.

Du håber på at få en anden bank og håber også at få mere af banken til dig selv (sammenlagte lån og mindre månedlig ydelse).

Det er altid rart at kunne sammen med sin bank. Hvis og når banken er træt af dig, så er det altså på tide at vågne op og høre musikken – der er noget omkring din økonomi, du ikke får gjort godt nok!!

Lige for tiden har det ikke noget med dig at gøre, at din kundeprofil er blevet dårligere. Det skyldes at bankerne mangler penge og ikke har lyst til at tabe penge.

Jeg vil foreslå dig følgende to mål:
1) sikre at der er dækning på din konto, når du skal betale BS-regninger mv. samt at der penge på din konto, når du skal betale dine lån/afdrag – og du skal SELV gøre det.
2) at få afviklet dine forbrugslån for pc, hifi, tv m.v. hurtigt og målrettet.

Jeg ved at de råd jeg har givet dig er det modsatte af hvad du ønsker dig – men jeg tror det vil hjælpe dig.