Hej Alle på denne tråd.

Jeg kan ikke dy mig for at blande mig, da jeg synes at indlæggene er præget af en fejlagtig opfattelse af kollektive pensionsordninger.

Først:
Nærmest alle pensionsselskaber står kun for de forvaltningsmæssige opgaver. Investeringer er udliciteret til større spillere (Danske Bank, Nordea, Citi, etc.), som har en hær af aktie- og obligationsanalytikere til at sikre optimale investeringer. Det inponerer mig derfor, hvordan visse personer herinde mener at de kan gøre det bedre end afdelinger på 100-500 mand, som alle har en længere uddannelse på området. Men OK – nogle mennesker er måske bare unikaer.

Dernæst:
Kollektive ordninger (altså de tvungne, som vi taler om) – fungerer ud fra garanterede ydelser. Dvs. at når man indbetaler x kr. hver måned er man sikker på at få xx kr. udbetalt hver måned, når man bliver pensionist. Denne garanti, svarer til en forretning på r%, den såkaldte grundlagsrente. Det er klart at i nogle år bliver pensionsudbyderens afkast bedre og i andre år dårligere. Men grundlagsrenten (tidliger ca. 4% – nu ofte kun ca. 2%) skal altså holdes for at kunne klare fremtidige forpligtelser.

Når forretningen er bedre end grundlagsrenten bliver pengene sat ind på det såkaldte bonuspotentiale. Alle pensionsselskaber arbejder efter “trafiklys"-modellen, som udstikker en række krav til deres solvens (altså mulighed for at kunne klare de fremtidige forpligtelser). Det betyder, at bonuspotentialet skal være over 20% før det kan udbetales. Dette sker ved at alle depoter opskrives (procentuelt) og den fremtidige forventede pensionsudbetaling dermed forhøjes. Den faktiske forretning bliver dermed højere end den nævnte grundlagsrente, afhængigt af pensionsordningens investeringsafkaste. Dette tilfalder hos arbejdsmarkedspensionerne (som ejes af medlemmerne) altid pensionsopsparerne – modsat de private pensionsvirksomheder, som “nupper" en andel til aktionærerne.

Det “smarte" ved kollektive pensionsordninger er det kollektive element. Det betyder nemlig, at alle de andre i ordningen får glæde af de penge, som personer der dør – ikke får udbetalt. Det betyder, at hvis andre dør før de bliver pensioneret, bliver deres opsparing fordelt bl.a. til dig, hvis du altså overlever til du skal pensioneres. Det betyder igen, at du får en større pension end, hvad du faktisk indbetaler penge til, fordi andre ikke skal “bruge" deres. Og det er pisse-smart. Man har jo som sagt ikke brug for pengene, når man er død.

Tilsidst:
Vil jeg nævnes, som flere bemærker – arbejder flere og flere pensionsselskaber med markedsforrentning – frem for en garanteret forrentning. Dette sker fordi de i øget grad gør fra en princip med garanterede ydelser til en med garanterede indskud. Det betyder, at hver person hvert år får den forretning, som er blevet opnået det pågældende år. Her er det muligt at spekulere i Unit Link muligheder for selv at styre “herlighederne" Herved undgås de aktuarmæssige udfordringer fordi pensionsselskabet herved flytter risikoen fra selskabet over på den enkelte kunde. Det har så uheldigvis den bi-effekt, at de bliver samfundet opgave via tillæg i folkepensionen, at samle de personer op, som “uheldigvis" ikke har ramt den rigtige finansbobble og har tabt deres pensionsopsparing ved selv at investere deres depoter.