#139818
Anonym

Jeg synes, det er fint, at tb forsvarer bankernes rentesatser, så vi kan holde diskussionen i gang. Hvis Northern Rock faktisk tilbød så minimalt over CIBOR renten i 2008, hvorfor gjorde alle andre banker så ikke det samme?
Det er selvfølgelig ikke usandsynligt, at Northern Rock var drevet af en truende bankkrise, da man etablerede sig i Danmark. Ikke desto mindre er det mere relevant at se på, hvilke rentesatser Northern Rock bød ind med, da man etablerede sig på det danske marked i februar 2007: en indlånsrente på 4,25% uden binding. På det tidspunkt fik jeg også 0,125% i rente på min lønkonto i Nordea.
tb skriver: I dag tilbyder den bedste bank MED binding 3,35% – Northern Rock tilbød i 2008 CIBOR 3 mdr + 0,38%, hvilket omregnet til dags dato skulle være 2,39% + 0,38 = 2,77% på almindelig indlån uden opsigelse. Den nærmeste bank, som matcher dette, er BRF med 2,15%.
Er det en naturlig ting eller mangel på konkurrence?