#139560
Anonym

Hejsa…

Det er en lidt skidt situation, som du er havnet i. Desværre er det en situation, som alle kan blive udsat for. I disse tider er det svært at være 100% dækket ind.
Du er ikke den eneste i denne verden, som står i denne situation. Vi må nok erkende, at vi har haft en forbrugsfest, som på et tidspunkt har taget overhånd og nu mærker vi effekten af det.

Jeg tolker dit indlæg som om at du ikke har noget af værdi (fx hus, bil o.lign). Hvis det er korrekt tolket, så har du heldigvis ingen gældspost på de områder.
Hvis din gæld er “forbrugslån”, så er det gæld, som du hurtigst muligt skal have høvlet af.

Mit råd til dig det er, at du er først og fremmest nødt til at erkende, at så længe du ikke har en fast indtægt, så er du mere eller mindre låst fast. Ingen banker hverken fysisk beliggende eller online er villig til at låne penge ud, hvis man ikke har en fast indtægt. Finanskrisen har endvidere gjort udlånspolitikken endnu mere stram, så selvom du havde en fast indtægt, så er der altså ikke 100% garanti for, at du ville kunne låne…men igen…det afhænger også meget af beløbets størrelse.

Det som skal gøres, det er at du er nødt til at kontakte dine kreditor (eller hvor mange der nu er blandet ind i billedet) og fremlægge din situation. Kontakt RKI og forklar at der er en grund til, at du ikke kan betale. Dette er med til at vise, at du er en medspiller.

Alfa og Omega er, at du hurtigst muligt finder dig et arbejde. Jeg er ikke i tvivl om, at du er i gang med at undersøge markedet for et stykke arbejde. Men hvis du ikke har tænkt over dette, så husk at du pt. ikke kan tillade dig at være kræsen. Søg alt hvad søges kan. Når du er kommet i arbejde, så skal der lægges et budget for hvordan du kan få høvlet din gæld væk. Dette kan bla. indebære at “luksuslivet” skal barberes væk og der skal spares. Hvis dit udestående er “stor” (et par 100.000 kr.), så skal du forberede dig på at spænde livremmen ind. Er der tale om ca. 10.000 til 25.000 kr., så skal der fortsat spares, men du vil kunne bedre lave en ordning, hvor du har et større rådighedsbeløb til dig selv.

Når man er i RKI, så vil ingen låne til dig, da RKI er et udtryk for, at man er en “dårlig” betaler. Dermed bliver der lukket for lånemulighederne. De steder hvor man kan låne, selvom man står i RKI, det er steder, hvor der så kræves, at man har en eller anden form for aktiver (altså noget værdi i fx hus). Hvis du ikke har det, så er der kun en udvej – en afdragsordning med RKI således du kan komme ud af det igen.

Jeg er ked af det, hvis jeg kommer til at lyde hård i ovenstående svar til dig. Det er ikke meningen…men det er bedre at du erkender din situation og den sandhed, som du befinder dig i pt. Dette kan være med til at give dig det sidste skub, for at få situationen under kontrol.

Jeg håber, at det vil gå dig godt og at du finder en løsning…jeg krydser fingre for dig….