#138828
Anonym

Det er spændende læsning det med at være uafhængig. Jeg har fornøjelsen af at være en af personerne bag Dansk Finansvejledning.

Først må jeg lige slå en pæl gennem forventningen om at vi tjener 3,5 million ved at give folk gode råd om bankskift. Det ville være dejligt, men går man lidt bag tallene, vil man konstatere at ca. 90 % af indtjeningen ligger på konsulentopgaver for erhvervsvirksomheder, hvor vi er aflønnet på timebasis, og sælger en ydelse.

En lille del af vores indtjening stammer fra vejledning omkring bankskift. Dette koncept indebærer, at vi holder et møde med vores kunder hvor vi kigger på skatten, vi kigger nuværende finansiering, vi snakker omkostninger, vi snakker risikoprofil. Vi rådgiver ikke om investeringer, det lader vi banken om, men vi har en klar holdning til hvad det koster, og til de mange forskellige ugennemsigtige produkter man som bankkunde tilbydes. Vi laver altid en licitation blandt bankerne, og vi giver kunden valget mellem at betale os direkte og derved bruge “i princippet alle danske banker" eller alternativt foreslår vi at sende licitationen til en række banker “vi kender" og som vil betale os et honorar for en god kunde. De skal dog lige vinde licitationen først. Dette gør at vi kan tilbyde vores vejledning (besøg, analyse, vurdering) gratis, hvilket tiltaler rigtig mange mennesker. Vil man have 100 % uafhængighed kan man selvfølgelig få det, men så er det naturligvis ikke længere en gratis ydelse. Vores erfaring er dog, at vores samarbejdsbanker giver langt bedre priser end øvrige banker, primært fordi de ved kunden er velstruktureret når de kommer i kontakt med de pågældende.

Vi beder bankerne låse rentesatserne i forhold til markedet, med andre ord, det er marginalen og ikke rentesatsen der er interessant for bankkunden. Det har rigtig mange af vores kunder været tilfredse med gennem denne såkaldte finanskrise, da bankerne ikke har kunnet hæve indtjeningen, da marginalen har været låst fast fra starten.

Vi har generelt oplevet stor interesse for vores koncept, og ca. 95 procent vælger gratis metoden, og så sidst men ikke mindst, der er total frihed hele vejen igennem, bryder man sig ikke om den bank vi finder, ja så lader men være med at skifte, men en dokumenteret besparelse (6 er jo lavere end 10) tiltaler mange, selv om vi der udfører opgaven får et honorar. Det er den gamle bank der betaler :o)

Har nogen kommentarer hører vi dem meget gerne via vores hjemmside http://www.finansvejledning.dk

Med venlig hilsen
Dansk Finansvejledning