#384880
morsdreng

Ingen seriøs juridisk rådgiver vil anbefale en løsning, hvor din svigerinde kun får sin tvangsarv, mens din ægtefælle får resten under den forudsætning, at hun efterfølgende ”under bordet” videregiver søsteren hendes resterende ½-del ” af arven efter moderen. En sådan løsning er i strid med lov og ærbarhed, og vil derfor IKKE kunne behandles af domstolene, såfremt din ægtefælle måtte vælger at se bort fra ”aftalen” og slet ikke at videresende noget som helst til søsteren. At det også er tale om en gave, som der skal betales afgift af, er jeres mindste problem.

Ifølge dine oplysninger er det tale om ”småpenge” og hvorfor medvirke til en løsning, hvor arven forsøges holdt skjul. Båder du og din kone bør holde jer langt væk fra forsøg på omgåelse af arvereglerne og etablering af et kreditorskjul af din svigerindes fremtidige småarv I øvrigt kan der gå lang tid inden kreditorerne finder ud af at der er faldet en arv, hvis dette nogensinde sker.

Lad advokaten komme med sit forslag til en løsning. Hverken din kone – og slet ikke dig – bør blande jer i den fremtidige arv efter svigermor og hvordan denne evt. kan holdes skjult for svigerindens kreditorer.