#138282
Anonym

Økonom: Bankredning vil mislykkes
Af MATTIAS GRØNDAL

Offentliggjort 17.04.09 kl. 14:54

Folkene bag forsøget på at redde den amerikanske banksektor er enten korrupte eller inkompetente, buldrer nobelprisvindende topøkonom.

Joseph Stiglitz. Foto: AP/Virginia Mayo
TV-indslag
Buffett: Økonomi i frit fald
Sådan overlever dine penge krisen
Se alle >>
Relaterede artikler
IMF: Krisen bliver lang og hård
Overraskende overskud i Citigroup
Fed.chef: Lehman-konkurs forværrede finanskrisen
Se alle >>
Opinion
Ordet er dit: Mærker du finanskrisen?Man kan ikke just beskylde nobelprisvinder og tidligere cheføkonom for Verdensbanken Joseph Stiglitz for at være svag i spyttet.

I en øresønderdøvende kritik af den amerikanske regerings forsøg på at redde den amerikanske banksektor, langer han både ud efter de forskellige elementer i redningen og personerne bag.

Overordnet beskylder han ifølge nyhedsbureauet Bloomberg indsatsen for at være designet til at hjælpe bankerne på Wall Street fremfor at skabe et levedygtigt finansielt system.

“Alle elementer (i redningen, red.), som de har præsenteret indtil nu, er svage, og der mangler adskillige elementer," siger Joseph Stiglitz ifølge Bloomberg og siger direkte om folkene bag, at de “enten er i lommen på bankerne eller inkompetente".

Redningspakke ikke stor nok
Først og fremmest fremfører han, at de godt 700 mia. dollars i den såkaldte Troubled Asset Relief Program (TARP) langt fra er nok til at rekapitalisere banksektoren, og at Barack Obama-administrationen mere eller mindre har undladt at forholde sig til det problem.

Han angriber især Public-Private Investment Program (PPIP) – et særligt program som ligger under regi af TARP, og som har til formål at genskabe markedet for en del af nødlidende aktiver i storbankerne, som det seneste lange stykke tid har fungeret som en kæmpemæssig prop i de globale kreditmarkeder.

Stiglitz hævder, at PPIP udelukkende kommer aktionærerne og obligationsejerne i de berørte banker til gode, mens skatteyderne betaler gildet – og de nødlidende aktiver vil fortsat ligge som gift i bankerne.

Svingdør mellem regering og Wall Street
Nobelprisvinderen er bekymret for de nære bånd mellem Wall Street og flere af de ledende skikkelser i Obama administration.

Han nævner blandt andet én af Obamas øverste økonomiske rådgivere, chef for National Economic Council Director Lawrence Summers, der umiddelbart op til sin udnævnelse bestred en stilling i topledelsen af hedgefonden D.E. Shaw & Co.

Også finansminister Timothy Geithner er gammel Wall Street-mand, idet han tidligere var chef for den magtfulde lokalafdeling af den amerikanske forbundsbank, Federal Reserve, i New York.

“USA har haft en svingdør. Folk går fra Wall Street til finansministeriet og tilbage igen. Selv hvis der ikke skulle være tale om “noget for noget", så er det ikke det, det handler om. Det handler om tankegangen," lyder det fra Joseph Stiglitz.

Banker:

Økonom: Bankredning vil mislykkes.