#382973
morsdreng

Hvis du læser mit svar fremgår det tydeligt, at du iflg. Mybankers løsningsforslag skal købe 95% af lejligheden og der er derfor tale om mere end en godkendelse til optagelse af et nyt lån.


Dine forældre bliver i så fald ikke længere de fulde ejere af lejligheden (kun med 5%), men hæfter stadigvæk for den samlede gæld, godt nok sammen med dig, men som studerende har du ikke den store sikkerhedsværdi. Du kunne lige så godt have købt lejligheden med dine forældres kaution for bank- og realkreditgælden. Og det er i dette perspektiv du skal se bankernes afslag.


Når jeg tilråder at man IKKE følger Mybankers råd uden forinden at have indhentet uafhængig rådgivning fra revisor og/eller advokat, er det fordi er er mange problemer i løsningen som Mybanker slet ikke berører og det er slet ikke usædvanligt, at der er nogen som fremkommer med “smarte" måske endda “dum smarte" løsninger, som kan give problemet med den som følger rådet. I øvrigt må lejligheden være mere værd end realkreditlånet med deraf følgende højere salgspris, og her kan gavemomentet komme på tale + problemer, hvis du ikke er enebarn.


Du har desværre ikke helt overblikket over hvad løsningen går ud på, og derfor bør du ikke følget rådet uden at have fået vendt alle sten hos en advokat og/eller revisor. Det er slet ikke sikkert at det er en god ide og problemfrit vil det ikke være.


Lad være medmindre en advokat vil sige god for løsningen –  der er langt flere problemområder end hvad jeg har fremført