#137812
Anonym

Det smukke ved Martensons crash course er at det bevises med statistik og matematik + demografi at de næste 20 år bliver helt anderledes end de sidste 20 år var – så man kan glemme alt om at ekstrapolere data fra de seneste årtier.

Det underbygger også de fornemmelser jeg tror mange af os har haft…f.eks. hvordan skulle den næste generation nogensinde kunne flytte hjemmefra når ejendomspriserne steg som sindsygt? Skulle det fortsætte, hvem skulle man så i givet fald sælge til?

Det er åbenlyst nu, men nogle få så det før det skete (Peter Schiff var bare een af mange).

Det er så bare næsten umuligt at overføre de amerikanske forhold til danske (Europæiske) men vi er så tæt viklet sammen at der sandsynligvis ikke er nogen grund til at tro det er meget anderledes i lille DK.

Bank væsenet er og bliver et pyramide spil ala Ponzi, men jeg er ikke sikker på at det i sig selv er et problem.
Historisk set har det funket fint i århundreder og kun gået galt de gange hvor bankerne ikke overholder den vedtagne solvensgrad (pt 8% i DK).
Fordelen er at det er langt billigere at låne penge end hvis solvensen var 100%, efter min mening ligger problemet i at der ingen åbenhed er om det.

Iøjeblikket har også vores banker (store som små) eksponering til derivat monsteret som er anslået til adskillige BILLIONER dollars via credit default swabs.
Hele det marked er så total mørkelagt at det må gå galt og de seneste regnskaber klarer de “stakkels" banker kun skærerne ved at holde visse ting udenfor balancen, sikkert med finanstilsynets godkendelse.

Hvis der var total ærlighed og åbenhed om det kunne man som borger selv vælge om man ville sætte sin surt tjente spareskillinger i en af de friske banker eller en af de kedelige.
Ideelt set kunne man (hvis der ingen inflation var) også gemme pengene hjemme i madrassen som en anden gammel morfar, men det koncept stammer fra en svunden tid.

Det var dengang centralbankerne ikke kørte deres eget skyggeløb og det er her jeg, med min historiske research, kan se at Neptunens tese at det der sker nu er styret, per design, ringer nogle klokker.

Vi kan lige så godt se i øjnene at alle bankerne sandsynligvis er insolvente, ellers ville de ikke småfuske med regnskaberne og åbne op for at en nationalisering kunne være en god ting (ref. Peter Skaarup i sidste uge).

Hvad gør man så?
Watchman og Neptunen stikker af til skattely – respekt for det. Jeg ville savne mine venner så jeg fortsætter med at agitere for åbenhed og ærlighed i administrationen som en anden naiv idiot.

Hvor er de seriøse journalister som burde afdække de her vigtige ting? De har mere travlt med at jagte politikere på betalt jagtferie og ulovlig import af hunde?
Erhvervsjournalisterne er vel i lommen på nogen siden de ikke går ind i det eller også er lovgivningen bare skruet sådan sammen at de ingen vegne kommer.

Har ikke lyst til at give op endnu og smutte til de varme lande igen men vil prøve at fortsætte med at oplyse folk…..forhåbentlig møder jeg en journalist som har lyst til at tage udfordringen op.

Jeg er ihvertfald opmuntret over at der er en flok på denne debat som lytter, stiller kritiske spørgsmål og bidrager til denne nye rennæsance.

TAK for det!