#136776
Anonym

@peterfc:
I de senere år har adskillige pengeinstiutter ønsket at konkurrere med realkreditselskaberne ved at udbyd boligkassekreditter. Ofte har man – som følge af rigelig og billig likviditet – fundet sig i pengemarkedet, og undertiden har man så baseret produkterne på Nationalbankens satser. Pengeinstitutterne er kommet i klemme, idet de 2 former for rente ikke har udvist samme udvikling.

Hvorvidt dette præcist er tilfældet i Eik bank skal jeg ikke kunne sige – begrundelsen for at hæve rentetillægget over for kunderne har som bekendt været “markedsmæssige forhold", hvilket kunne tyde på forklaringen herover. Men man havde nok heller ikke hævet rentetillægget med en åbenlys begrundelse om, at man havde tabt penge andetsteds 😉

Du har helt ret i, at Eik bank har indlånsoverskud. I hvert fald havde banken det ved seneste årsskifte (se bankens årsrapport side 9 – http://www.eikbank.dk/SiteCollectionDocuments/PDF-dokumenter/Regnskab/Eik%20Bank%20DK%20-%20Arsrapport%202008.pdf), men her fremgår det også, at banken i årene før havde indlånsunderskud og derfor behov for funding i markedet.

I al stilfærdighed er min pointe blot, at det udelukkende er bankens ansvar at udforme vilkårene for sit produkt. Hvis verden så udvikler sig ugunstigt (så produktøkonomien i BoligPrioritet bliver dårlig), så bør det ikke komme eksisterende kunder til ulempe. Banken har haft kompentencerne til at kunne gennemskue risikoen for udviklingen (eller burde have haft det). Markedsføringen har uden tvivl efterladt kunderne med det indtryk, at de havde lån i et produkt, hvor rente alene varierede med Nationalbankens rentesats.

Det undrer mig, at Ankenævnet lader banken slippe afsted med at henvise til “markedsmæssige forhold" i sine vilkår. Forståelsen burde være “… markedsmæssige forhold, som man ikke med rimelighed kunne forvente, at banken kunne forudse". For mig er det åbenlyst, at hvis man udbyder et produkt baseret på een rentesats og funder sig i en anden rentesats, så er der en tydelig risiko for, at man kan komme i problemer. Dette burde banken have indset, og derfor bør den bære risikoen. I øvrigt lader det jo til, at 2 af nævnets 5 medlemmer også ser sådan på tingene.

For mig at se er nogle af de øvrige bemærkninger i denne tråd ikke så relevante. Det er underordnet, hvilke vilkår låntagerne kunne have opnået andetsteds og at de måske blot skulle være taknemmelige for at have et godt produkt. Sagens kerne er, hvorvidt banken med rimelighed kan justere rentetillægget med den givne begrundelse givet at den burde være tilstrækkelig kompetent til at kunne gennemskue konsekvenserne af sin produktsammmensætning og sin markedsføring. Banken kunne velsagtens (måsek er der nogen læsere, der kan belyse dette) blot have udbudt sit produkt som forbundet til samme pengemarkesrente, som man havde fundet sig i – og dermed opnået “synkronisering" mellem sin udlånsside og indlånsside ? Dette fejltrin bør ikke komme forbrugerne til skade.