#108906
Anonym

Det du efterlyser er en ‘erhvervsbank’, men mener du ikke snarere en erhvervsrådgiver. D.v.s. at det ikke så meget kommer an på banken men på hvem der sidder af erhvervsrådgivere i den nærmeste filial. Hvis du har kig på en mindre bank, så husk at deres erhvervsafdeling oftest er stærkest i hovedsædet. Men ellers er der vel ingen vej udenom at gribe knoglen og aftale møde med ‘en erhvervsrådgiver’ i de banker som kan være interessante, og så se hvordan det går med kemien. Du kan godt være bekendt på forhånd at sige at du max kan afse ½ time til mødet.

Men er det en erhvervsrådgiver (=sælger) du har behov for. Umiddelbart ville jeg tro at en god revisor var en bedre sparringpartner. Jeg har selv en kontaktperson i min banks erhvervsafdeling, men bortset fra at kemien er OK, så har jeg da ikke fået meget erhvervsrådgivning ud af ham. Hvis du har brug for et bredt net af korrespondent-banker i udlandet, eksportkreditter, financielle instrumenter etc. er sagen anderledes. Her er det (vist – jeg har ikke selv det store behov på dette område) vigtigt at det er en større bank du bruger.

Er din ‘løn’ (driftherreløn) virkelig steget fra 150 – 800.000? Måske var det på tide at passe på forbruget se at få afskrevet investeringen. Snak med din revisor.

Du taler om to forskellige konti. Det lyder lidt gammeldags, når det lige så godt kunne være en kassekredit hvor de løbende nedskrev maximum fra 500 til 200 og så blev der. Og pas på (etableringsomkostninger) at det ikke bliver regnet for et nyt lån med nyt stempel og ny stiftelsesprovision. Har du fast ejendom findes iøvrigt billige bolig-kassekreditter.

Nå, nu har jeg været seriøs nok. Din ‘landbrugserhvervsrådgiver’ fik mig til at tænke på en vittighedstegning jeg så i baglokalet i Dansk Sparinvest engang. En landmand sidder beklemt og knuger sin kasket foran bankdirektørens skrivebord. Han ville jo så gerne have et lån til en svinestald. Direktøren: “Har De erfaring med svin fra tidligere?". Landmanden: “Kun her fra banken".