Guldprisen er noget af det mest komplicerede at forudsige, men prisen er, som alt andet, baseret på udbud og efterspørgsel. Der producere årligt 2500 ton og heraf skønnes ca. 2000 ton at gå til smykkebranchen. Kun 500 ton eller hvad der svarer til ca. 90 milliarder kroner går til investering og opsparing. Verdens samlede produktion udgør ca 67.000 milliarder kroner. Det sætter guldets betydning lidt i relief.

Konspirationsteoretikerne klandrer pengesystemet for kun at være baseret på ren tillid til, at f.eks. tallet 100 på en seddel også rent faktisk betyder, at sedlen er 100 kr. værd, selv om det blot er et stykke værdiløst papir, og mistænker verdens centralbanker for at holde prisen på guld kunstigt nede, bl.a. ved at gøre guldfod utroværdigt. Bevises kan det næppe.

For guldentusiaster er det imidlertid den virkelighed, der diskuteres.
Andre følger høsten i Indien. En god høst betyder en overdådig bryllupssæson – og de nygifte får guld.

På det seneste er guld blevet så populært, at den sædvanlige kobling mellem prisen på guld og dollar er trådt ud af kraft. Guld stiger ikke længere kun, når dollaren falder.
Med den nuværende guldpris på ca. 30 dollar per gram kan det altså både være et tegn på, at flere og flere frygter sammenbruddet eller at guldet er den sidste store spekulative boble, der modsat alle andre aktivklasser punkteres, når tingene igen udvikler sig mere positivt end mange forestiller sig i dag.

Svaret er guld værd, men guld er som så mneget andet ikke mere værdifast end efterspørgslen berettiger til og udbuddet tilsiger.