Hvis priserne falder 20% skylder parret altså 800.000 på det gamle hus, som de kan få ind igen ved salg. De har omkostninger på 150.000 i forbindelse med salg og køb, og køber nu det større hus til 1.600.000. Dvs. at de står med udgifter til det nye hus på ialt 1.750.000 og har ikke nogle penge til udbetaling.

Hvis huspriserne havde holdt sig stabile, ville de stadig skylde 800.000 på det gamle hus, men nu kunne de få 1.000.000 for huset. De vil derfor stå med udgifter til det nye hus på 2.000.000 + 150.000 = 2.150.000, men har 200.000 til udbetaling.

Det ser ud til at det er billigere for parret, at priserne falder, og dyrere hvis priserne stiger.

Jeg forstå det således at det reelle problem ligger i, at parret skal låne mere end det nye hus koster, hvilket umuliggør en flytning selv hvis parret ville have flyttet i noget billigere?

Det havde jeg slet ikke set, tak for hjælpen.

Lidt flere spørgsmål:

Når man giver finanskrisen skylden for de faldende huspriser, er det så i virkeligheden årsagen til faldet nemlig, at man har presset priserne op over det naturlige niveau og at ingen har forsøgt at hæmme prisstigningerne man bebrejder?

Eller er det fordi man mener, at priserne ikke ville falde mod tendenskurven igen hvis ikke bankerne var i krise?