#134736
Anonym

Hej JLars

Ærgerligt at endnu en skulle erfare det på den hårde måde. Banken – i det her tilfælde Nordea – har dig lige hvor de gerne vil. Du skylder dem penge og der løber renter på!! Det kommer til at tjene deres bid af kagen på dig.

Det positive er at du har en ret ok rente. Kun 7.95%. Hvis jeg var dig ville jeg være rigtigt glad for den del af samarbejdet!!

Det svære er at du som kunde i banken ikke længere er banken en god kunde. Dvs. der er for mange små-problemer med dig som kunde – set fra bankens side. Banken er ikke interesseret i at du gør dit bedste – også selvom det nogle gange har svært ved at lykkes. De er KUN interesseret i at dit bedste lykkes – hver gang.

Det har noget at gøre med at du har skiftet status som kunde i banken – fra en troværdig kunde til en utroværdig kunde. Bankens edb-system har nogle kryptiske små koder, der hjælper forskellige rådgivere til at mene det samme – uanset hvem af dem du taler med.

Din troværdighed overfor banken handler om hvilken politik banken fører – dvs. hvor meget skylder gode bankkunder – hvor tit har kunden overtræk – hvornår beder kunden om at låne flere penge. Min personlige erfaring med Nordea er at banken er for stor til at være en lille privat kunde hos. De vil gerne have at du skylder dem så meget som muligt. Når du gør det, så er det svært at få det til at løbe rundt. Så bliver overtrækkene for hyppige, for store osv. Du skifter status til en utroværdig kunde. Du skal betale, uanset hvad. Du mister kreditkort (Visa/Dankort). Nu også dit debetkort (Visa Elektron). Så kan du få et hævekort til bankens automater. Du skal altid handle kontant i butikkerne. Du mister budgetkonto. Måske også PBS tilmeldingsmulighed. De plager ganske enkelt livet af dig med flere og flere mistede bankforretningsmuligheder.

Men sandheden er den, at banken har dig lige hvor de vil have dig. Du er gået i gældsfælden! Nu “hjælper" de dig, til at din økonomi kan “overleve" og få det bedre. Samtidigt med at det er dem, der skal have alle pengene (og renterne, som er deres indtægtsgrundlag – husk at af alle dine regninger få banken dine penge først – automatisk!!).

Det tog mig et stykke tid at regne ud at det er sådan det foregår. Jeg har selv været kunde i Nordea. Jeg har prøvet det. Derfor har jeg to gode råd:
1) At kontakt med banken altid skal være besværlig og utålelig og aldrig føre til noget godt og rart for mig – det er som at have en dårlig og humørsyg kæreste. Det er bare en rigtig dårlig oplevelse!! Den slags forhold skal man have afsluttet. Problemet er at man sjældent er i stand til at komme nemt og hurtigt ud af det – og efter sådan en oplevelse er man jo ikke lige på toppen – så hvor får man en anden kæreste??
2) Bankens “straf" af dine “overtrædelser" skal du faktisk opfatte som en hjælp. Ikke fordi det er sjovt – men helt ærligt – du sidder i fælden – du bliver nødt til at være bedre til det med penge end du har været hidtil – meget bedre – også meget bedre end det som banken er indstillet på at hjælpe dig med! Du vil kun have at du skal være god nok – til at lade være med at have overtræk og den slags. Men de ønsker aldrig at du holder op med at have lån! De ønsker altid du har lån og/eller kassekredit. Men kan du ikke selv finde ud af at undgå jævnlige overtræk mv. – så bliver du utroværdig og skifter status – så få du kun den kolde skulder og bøvl og besvær.

Så efter lange skriverier … hvis du vil ud af fælden, så skal du ikke have hjælp hos banken – banken vil kun have at du bliver i fælden, men lader være med at sprælle over det. Hvis du ikke selv synes det er morsomt (ligesom med kæresten), så må du lægge en plan – en langsigt plan – og en plan der tager udgangspunkt i lige nu, men som kan række langt fremover.

Det handler om at indse at der findes goder i livet, som samfundet Danmark sikre sine borgere. Dvs. alle kan se lidt tv, have en radio, bruge en mobil osv. Men det er faktisk rigtigt dyrt. Jeg håber at du har disse almindelige goder endnu. For så kan du spare dem væk. Det er faktisk almindeligt at det koster 300-500 kr. om måneden at se tv – det er inklusiv licens. Har du internet, kan du se om TDC stadig tilbyder en lillebitte forbindelse, der gør at man kan undgå licensen. TV er normalt et produkt man kan vælge fra. Man er ikke forpligtet til det!! (Film kan i øvrigt stadig ses på en computerskærm). Mobil telefon kan betales kontant. Man kan ændre sine forbrugsvaner hvad angår mobil – ring mindre, sms mere – brug din tid sammen med vennerne i stedet for i telefonen. Spis anderledes – billigere – og mere planlagt. Vælg nogle standard måltider til faste lave priser – sørg for at de er næringsrige nok – du får brug for det.

Listen bliver kun længere fra min side, hvis du har lyst til mere af snakken.

Hvad angår dine forpligtelser overfor Nordea. Du er kun pligtig til at betale dit lån hver måned (til tiden) og til ikke at bryde dine aftale med banken ved at lave et overtræk. (Hvert overtræk er i udgangspunktet et aftalebrud).

Banken ønsker sig altid at du kun er kunde hos dem – så har de bedre styr på dig og dine penge – og de bliver mindre snydt. Når en kunde har flere banker, så ved banken, at du flytter rundt på det. Hvis du har gæld flytter du også rundt på gælden. Så bliver de nemmere snydt. Det kan de ikke lide. Derfor – kun den samme bank – men du kan gå i lige præcis det bank-suppermarked du har lyst til. Men det bliver nok svært, for de fleste banker gider ikke at have kunder der ønsker at flytte fordi de skylder for meget og klarer det for dårligt. Det er fordi at du ønsker at få et bedre bankforhold, men ikke en bedre økonomi. Så vi havner i den oprindelig problemstilling. Det er dig der skal lære noget nyt her – nemlig at få rigtigt godt styr på det med penge. – Også så du kan overleve de dårlige perioder (alle mennesker har en økonomi hvor der er tørkeperioder og overflodsperioder – alle).

Håber det kan hjælpe dig.