#134562
Michael

Flindt: Gå ind på http://www.statstidende.dk og brug søgefeltet til højre og vælg en passende periode. I søgefeltet skriver du dit vejnavn og frem dukker tinglysninger på solgte ejendomme inden for perioden. Medmindre køber og sælger har valgt at hemmeligholde salgsprisen vil du kunne se den her.

Vedr. F1/F3-lån: Vær opmærksom på, at flekslån er inkonvertible dvs. skal lånet indfries skal du købe obligationer til dagskursen og “aflevere" dem til realkreditten. Det betyder, at du kan tabe lidt på denne konto hvis kursen eksempelvis er 98 (20.000 pr. lånte million). Flekslån kan altid indfries ved refinansiering i december til kurs 100, men da F3-lån jo kun refinansieres hvert 3. år har man derfor ikke lige så gode indfrielsesmuligheder som med et F1-lån. Et andet aspekt er, at man ikke få glæde af rentefald før næste refinansiering – omvendt bliver man heller ikke “straffet" så hurtigt ved rentestigninger, men jeg mener generelt man altid bør tage F1-lån hvis man går i flex. Renten er som regel lidt lavere på F1 end F3 og “sikkerheden" ved et F3-lån er jo til at overse.