#133956
Anonym

Hej

Trist historie. Gider godt at skrive til dig, da du ikke lyder som en, hvor det bare handler om at ville tørre din gæld af på andre. Men at du bare gerne vil overleve dit nuværende uheldige tidspunkt i dit liv og komme ud på den anden side, som en person, der svarer enhver sit.

Måske du kan få henstand eller få omlagt et eksisterende lån i sommerhuset, så det bliver afdragsfrit i 10 år, som vist nok er maks. perioden for afdragsfrie lån. Hvis det bliver afdragsfrit, så skal du i det mindste kun betale de løbende omkostninger (fx. renter), der tilskrives undervejs i den aftalte periode.

Finder du ikke en tilfredsstillende løsning med dine panthavere i sommerhuset, så kan de begære udlæg i dine andre formueaktiver, d.v.s. dit almindelige hus, og du risikerer, at det går på tvangsauktion. Der kan dog ikke begæres udlæg i aktiver, som er, hvad man kalder trangsting, f.eks. et gammelt fjernsyn eller din seng. Men har du malerier af en værdi eller et B&O-fjernsyn af værdi, så kan de blive omfattet af et udlæg og kan risikere at blive tvangssolgt. På en tvangsaution – uanset formueaktivet – så er du ikke sikret nogen mindste pris – det handler om, hvad der bydes ind med. Så prøv at se, om du kan få foretaget en løsning med dine nuværende panthavere – for du riskerer at komme til at stå med en magagæld bagefter.

Måske du også kan finde et ekstra arbejde? Krisen kradser nu (mange er blivet arbejdsløse) og folk er bange for, hvad der sker, så folk er bange for at købe ting/varer, som er luksusting. Det er et sommrhus jo, så markedet er nok ikke det bedste i øjeblikket. Men ting har det med at vende. Ser man på ca. 1986-1987, 1991, 1998 og 2008, så gik det helt “galt" på ejendomsmarkedet – men de andre år har der jo været “toppe", og det kommer nok også til at ske igen. Men det sker nok først igen om et par år. Så måske du med et ekstrajob kan holde “næsen over vandet" de næste par år. For statistikken tyder jo på, at sådan har det været med “bølgedalene" de sidste 20 år. Jeg kan da kun håbe på, at regeringen vil vedtæge den vækstpakke, der tales så meget om i øjeblikket, og at den vedtagne bankpakke kommer til at virke. Men en effekt ser man desværre ikke med det samme – men der er håb forude.

Held og lykke.

MVH/Nuser