#133592
Anonym

Det er meget let at omregne renter efter rentetilskrivning.

Lad mig give et par eksempler:

A) AT OMREGNE FRA KVARTÅRLIG RENTETILSKRIVNING TIL ÅRLIG

Hvis man betaler 8,0% på et banklån med kvartårlig rentetilskrivning, så svarer dette til 8,2432% med årlig rentetilskrivning.

Beregningen er simpel:

Rente = (1+0,08/4)^4 – 1 = 0,082432 = 8,2432%

B) AT OMREGNE MÅNEDLIG RENTETILSKRIVNING TIL ÅRLIG

Hvis du betaler 8% med månedlig rentetilskrivning, så svarer det til en årlig rente på

Rente = (1+0,08/12)^12 -1 = 0,083 = 8,3%

C) AT OMREGNE ÅRLIG RENTETILSKRIVNING TIL MÅNEDLIG

Hvis du betaler 8,0% i rente pr år med årlig rentetilskrivning så svarer det til 7,7208% pr år med månedlig rentetilskrivning.

Rente = ((1+0,08)^(1/12) – 1) x 12 = 0,077208 = 7,7208%

D) AT OMREGNE KVARTALSRENTER TIL MÅNEDSRENTER

Hvis du betaler 8% p.a. med kvartalsvis rentetilskrivning, så svarer det til

Rente = (((1+0,08%/4)^4)^(1/12)-1)x12 = 7,94473%

Alt i alt er princippet er ganske simpelt.