#132914
Anonym

Hej igen,
Du har ganske ret, det er helt tilladt for en familie at have mere end 1 bil i husstanden – ingen tvivl om det. Dog vil jeg lige sige, hvis du nærlæser de fleste forsikringsbetingelser er der forhøjet selvrisiko på forsikringen, såfremt bilen føres af en person under 25 år på skadestidspunktet.

Med hensyn til argumentationen omkring “udlejning" af bilen til moderen, ville jeg nok tænke mig om en ekstra gang inden jeg gjorde dette. Det skyldes bla. at “den unge" stadig skal stå som ejer af bilen, men moderen som bruger. Det vil i forsikringsselskabets øjne ose langt væk af svindel, og du vil formegentlig få et afslag på overhovedet at tegne en forsikring.

Kort og godt – idet bilen ejes af sønnen, vil det i alle selskaber se meget mærkeligt ud, specielt når bilen på nuværende tidspunkt (håber jeg) er forsikret i sønnens navn.

Med hensyn til “opklaring" af sådanne sager, har forsikringsselskabet mange tangenter at spille på. Branchen betaler mange mange millioner til svindel hvert eneste år, så du må endelig ikke tro de bare ser gennem fingrer med svindel, og opklaring heraf. Typisk er der en efterforskningsafdeling i selskaberne til at se på “underlige" sager. Da det, som du selv skriver, og man kan se på mange af svarerne på dit indlæg, mere eller mindre er “blåstemplet" i offentlighedes øjne, er dette et af de områder, der er størst fokus på fra selskabernes side. Måske ikke den lille skade til 10-15.000, men kører du en fodgænger ned og totalskader din bil, kan der snildt være tale om op mod en million kroner – og så kan du være helt sikker på der bliver kigget lidt på sagen.
Et tænkt eksempel kan være, at man ringer og spørger moderen omkring små detaljer i kabinen på bilen. Altså hvad farve indtræk, interiør mv. er der. Her vil der ofte komme lidt problemer med forklaringen.
Jeg har set en faktisk skade, hvor en Peugeot 106 Rallye (meget “gejlet") var blevet skadet. Det var en 56 årig kvinde der stod som bruger af bilen. Nøglehullerne var fjernet og udskiftet med en fjernbetjent lås. Da taksatoren (vurderingsmand fra forsikringen) kom for at se på bilen, kunne damen ikke finde ud af at åbne bilen. Og de skulle tro på hun havde kørt i bilen dagligt?

Husk på det er strafbart at lave forsikringssvindel. Uanset hvor godt du kan overbevise dig selv og dine nærmeste om, at det er en god idé. Taberne i dette “forslag" du stiller, vil selvfølgelig blive din kammerat, rent økonomisk, men ikke mindst moderen – hun vil uden tvivl blive smidt ud af sit forsikringsselskab (formegentlig blot ved mistanke), og derved få meget svært ved at finde et nyt, uden at skulle lyve. Der er, mig bekendt, ingen selskaber, der vil forsikre tidligere forsikringssvindlere.

Den bedste økonoiske løsning, kunne være at stille bilen i en periode? Der skal selvfølgelig stadig betales afdrag, men der vil være mulighed for at få en stilstandsforsikring (aflevere pladerne til forsikringsselskabet) og derved slippe med stort set ingen penge i forsikring, indtil man er på fode igen. Sur løsning, men trods alt optjenes der i de fleste selskaber stadig anciennitet i eget navn.

Beklager længden, det løber nogen gange af med mig ;o)

Med venlig hilsen
Insur