#132720
Anonym

I modsætning til doho synes jeg ikke, man mister overblikket ved at have flere kort. Men indrømmet, jeg har heller ikke samlet en formue sammen ved at handle lavprisprodukter i Netto og Aldi – efter min mening skal penge ikke puges, men bruges, bl.a. til at få et godt liv.

Der er kun 2 gode grunde til at få et mastercard:
1. Man har brug for et betalingskort i udlandet eller
2. Man kan opnå en økonomisk fordel i form af rabatter på varer, som man alligevel ville købe.

Det kan ALDRIG betale sig at få et mastercard for at låne penge til forbrugsgoder – det er alt for dyrt. Og man skal ALTID sørge for at betale hele den skyldige saldo hver måned.

Shell’s mastercard kostede ved lanceringen et oprettelsesgebyr på nogle hundre kroner, men det kan man ikke se på hjemmesiden mere. Man kan heller ikke se, hvilken rabat der ydes på benzin, men som jeg husker det, var det en ret stor rabat – 60 øre pr. l – som dog blev reduceret med evt. nedsættelser pga priskrig.

Et hurtigt regnestykke: Hvis
– mastercardet koster 350 kr. i årligt kortgebyr
– der gives 60 øre i rabat pr. l benzin
– benzinen er gennemsnitligt 20 øre for dyr hos Shell
– bilen kører 15 km/l
skal man køre mindst 350/(0,60 – 0,20) * 15 = 13.125 km pr. år for at nå break even.
Spares der yderligere 61 kr. om året på vejhjælp, reduceres kravet til ca. 11.000 kørte km pr. år.

Kortudstederen opkræver ifølge kortbetingelserne et månedligt fakturagebyr på 10 kr., medmindre betalingen er tilmeldt PBS. Men noget helt andet er, at kortudstedere retter henvendelse til ansøgerens bank i forbindelse med godkendelse. Da R3ne har et relativt lavt rådighedsbeløb og ikke noget Dankort, ville jeg tro, at en evt. kortansøgning bliver afslået.