-Investeringsfilosofi som min moder lærte mig, da jeg var ung.

At holde mig fra pengeinstitutter, forsikringsselskaber, pensionskasser som hun anså for sæder for den højest organiserede økonomiske kriminalitet, der fandt statslig understøttelse via nationalbanken, og at jeg derfor skulle afstå fra at være ihændehaver af fiktive (nationale) valutaer andet end i det strengeste nødvendige omfang.

Altid at skelne mellem virkelighed og løfter, dvs reelle investeringer og fiktioner.

Altid lade formueplejen ligge i egne hænder og afstå fra investeringsvejledere.

Aldrig at være overdreven grådig, fordi det leder i fordærv.

At alvorligste bedrag man kan udsættes for er fra det offentlige institutionelle liv.

At spillereglerne ikke er ens for alle.

I praksis betyder det for en jævn mand at satse på sin personlige bolig, sølv og guld.

Min økonomi tager sit udgangspunkt i guld, hvorfor jeg aldrig har været beroende på andres økonomiske interesser.

Når “penge" diskutteres i dette forum er der noget forrykt over emnet. Nationalt er det vi måske er bedst til plat og svindel. Måske vi slet ikke har brug for sund fornuft, da vore kriminelle instinkter er veludviklede.

“Penge" har aldrig været virkelige penge.