#132178
Anonym

Kære Neptun og alle andre,

Problemet med Neptun – og jeg er ikke ham/hende, er at dine forklaringer er for simple og for overordnede til folk kan forstå det. Det nytter ikke at bruge udtryk som at FIAT penge trykkes ud af den blå luft, når folk ikke egentlig har forstået hvordan penge bliver til i vores nuværende pengesystem. Du har ret, men det lyder jo grotesk i folks ører, der ikke kender emnet tilstrækkelig.

Jeg følger ind imellem debatten hos http://www.chrismartenson.com og har da også set hele crash course igennem. Det er kun ved at bruge lidt tid på det at folk faktisk kan forstå at de små papirlapper vi render rundt med kun har værdi fordi regeringerne siger de har. Den dag man vil trykke flere penge eller gøre noget andet (rente) kan spillereglerne ændres over natten.

Derfor er der netop mange der mener at ‘penge’ skal være funderet i et fysisk endelig resurse, som f.eks. guld. Der er også masser af løsninger på hvordan vi kan fortsætte vores liv og betale butikkerne med guld som endelig værdisætning af ‘penge’, men igen kræver det at man gider sætte sig lidt mere ind i hele emnet.

Guld er ikke nær så inflasionsfarligt som fiat pengene. Ja der bliver hele tiden gravet mere ud og dermed vil priserne stige lidt, men meget langsomt. Vi er ikke i 1600 tallet mere og der kommer ikke oceaner af guld fra caribien eller sydamerika lige pludselig.

Se f.eks. denne artikkel. http://www.gold-eagle.com/editorials_05/wallenwein012605.html

Den giver jo et fint billede at dels hvordan man praktisk kan gå over til guld og også hvorfor regerninger og centralbankerne kæmper imod det med næb og klør. De mister nemlig pludselig den magt, der kaldes ‘pengepolitik’ og det vil de ikke.

Det kan godt være du latterliggøres nu neptun, men jeg tror det er fordi du både præsentere emnet for usammenhængende, dels at folk, som sagt, er uvidende, der er svært at acceptere at det nuværende system i den grad har ført befolkningerne bag lyset og givet dem noget, der kaldes penge, men hvor politikerne hele tiden kan justere værdien efter for godt befindende.

Generalen har sagt at nationalbanken jo har en reserve de bruger som sikerhed for ‘papirlapperne’ (pengene) i samfundet, ja tak, men hvad består den reserve af? Mest værdærpapirer, valuta og lidt guld. De to første kan justeres med et pennestrøg, det kan guld ikke. Det har en intrinsic – en iboende værdi. Guldet i nationalbanken er slet ikke nok til at dække deres udlån. Det samme gør sig gældende verden over i USA og EU. Så når man bruger ‘papirpenge’ som sikkerhed for ‘papirpenge’, så er det et skråplan, og det er det USA og snart EU kommer til at lære på en hård måde.

Da man havde guld sidst, kunne en mønt f.eks. være på 10 kr. i guld. Men hvorfor skal guld værdisættes og udtrykkes i noget andet? Guld er guld, og burde blot være vægt og renhed, der afgjorde værdien. altså 5g guld eller 10g guld for en cykel f.eks. Det kan sagtens klares elektronisk alligevel. Det er ikke sådan vi skal rende rundt med lommen fuld af guldmønter alle sammen.

Lad os dog forsøge at debatere det sagligt og droppe al den råben hen over bordet. Hvis man ikke mener guld er løsningen, hvorfor så ikke? Er det fordi det er praktisk vanskelig at indføre eller fordi der er umuligt når regeringerne ikke vil spille med? Eller fordi det er for ufleksibelt?

Men inden du svarer, så læs lige den artikkel jeg linkede til midt i mailen, hvor mange af argumenterne imod guld besvares.