#131962
Anonym

Personligt har jeg intet imod folk der arbejder i en bank. Det er jo mennesker som alle os andre. De arbejder blot i en branche, som er gennemsyret af manglende etik og moral.

Vores banker tillader sig at kalde deres ansatte for “rådgivere" – HA, HA, HA… Utroligt at dette overhovedet er tilladt. Tænk på alle de mennesker, der rent faktisk tror de modtager rådgivning. Se blot hvordan folk blev narret til at låne penge til at købe aktier i Roskilde bank, trods det at hele virksomheden var på vej mod afgrunden. Hvordan kan man gøre dette og så samtidig sove godt om natten?

Nu hænger den ene bank efter den anden med “bagdelen i vandskorpen". Skal vi så alle nu til at redde dem ud af klemmen og så blot affinde os med at f.eks. vores børn og ældre må vente endnu længere på at skoler og plejehjem bringes “Up to date"?

Hvis du selv tror at din bank vil hjælpe dig den dag, du selv kommer i problemer. Så kan du godt tror om. Bankerne vil ikke vise dig nogen nåde – tro ikke det. De vil slagte dig, tage alt du ejer og har og endda nedgøre dig, mens de gør det.

Bankerne har et kæmpe ansvar for denne krise og de har også et ansvar overfor deres kunder (hele samfundet). Det betyder f.eks. at når nationalbanken sætter renten ned med 0,75 – så bør de følge med. Men gør det det? Nej – de sænker kun renten med 0,25. Igen må jeg le… (Husk på – de skal jo helst tjene penge på alt det de gør) Samtidig lukker de kreditterne på sunde virksomheder. Virksomheder med langt bedre resultater end de selv har. Og de indser ikke at det i sidste ende kommer til at ramme dem selv.

Og forventningen er så, at vi skal have ondt af de kære banker – og blot tilgive dem fordi de har været for grådige, samtidig med at de scorede kassen i opgangstiderne?

Efter min mening har bankerne rigtig godt af at prøve at skrabe bunden. Især ledelsen i bankerne har godt af at få et par ordenlige nakkedrag. Måske kan det få dem til at tænke lidt over begrebet “forretningsmoral" og om vigtigheden i at værne for deres kunder. Det kan endda være at de opgiver titlen “bankrådgivere" eller måske ansætter nogle folk til rent faktisk at give reel “rådgivning" til deres kunder. Det ville da være helt utroligt.

Endnu engang god jul – nyd den – og hvis du skylder banken penge, så bed til at banken ikke ringer efter nytår og meddeler dig at din kredit er opsagt med øjeblikkelig varsel 😉

God jul 🙂

.