#131700
Anonym

Hvis nu man som jeg, lever i et langt forhold, der vare 9 år hvor alt er fryd og gammen, for så at blive smidt på gaden uden noget som helst andet end halvdelen af den kæmpe gæld der viste sig at være i huset….hvad gør man så?

Ja – jeg kan kun sige, at jeg i dag sidder med en rigtig god løn, i form af at have et virkelig godt job, men havde virkelig ikke regnet med at skulle betale hele min løn til gammel gæld – noget af det ved jeg ikke engang hvad pengene er gået til – simpelt hen fordi jeg stolede på vedkommende… og var lidt meget for naiv.
Når nu man som jeg, kun har mulighed for at skære kraftigt ned på alt – og ikke har mulighed for at tage et ekstra job i kraft af, at jeg også har en datter samt det, at jeg allerede nu arbejder fra 7 morgen til sen aften og er dødtræt når jeg kommer hjem…

Selvfølgelig måtte jeg yderligere låne penge i banken til at købe møbler for og til indskud til en lejebolig og det gør jo altså ikke situationen bedre.

Hvis man som jeg – og der er sikkert rigtig mange – har levet i sus og dus i mange år, og pludselig står på gaden uden noget som helst og så samtidig får en personlig gæld der stjæler alle ens hårdt tjente penge… Hvad er der så at gøre?

Lige præcis ingenting…

Det eneste der har holdt mig oppe under hele dette helvede som det viste sig at blive – er min datter og det at jeg stadig har mit arbejde.