#130742
Anonym

Jeg synes det er en rigtig god (sød) idé at give en aktie eller to. Økonomisk og administrativt er det ikke så smart – som nævnt udgør handelsomkostningerne en stor procentdel, men i heldigste fald koster det ikke noget ‘løbende’ gebyr at have dette depot og depotets afkastkonto. Og tanken finder jeg som sagt sød. Måske blir aktien osse en dag mange penge værd. Tjek omkostningerne med banken på forhånd.

Aktierne skal købes i barnets navn. Det kan godt lade sig gøre at ‘flytte’ en aktie, men normalt behandler bankerne alligevel dette som et salg og efterfølgende køb. Nemmest: Snak med banken om de ikke vil gøre det gratis mod at få en ny kunde. Ofte sælger banken egne aktier uden kurtage hvis du kan bruge en af dem. Vær opmærksom på at forældrene skal indvolveres i oprettelse af dette kundeforhold. Og forældrene skal jo også gemme købsnota indtil barnet selv er voksen.