#129388
Anonym

Der er hverken internet eller mobil i denne metode, så derfor er jeg måske diskvalificeret men ikke destomindre er dette sådan vi kørte indtil for et par år siden.

Vi havde hver sin konto med fx 4.000 kr på fra starten. Hver måned fik vi ‘lommepenge’ af fælleskontoen (via homebanking – så jo, det er der lidt internet i). Desuden gemte vi altid bon’er på alle ‘fælles’ udgifter, og en gang imellem talte vi alle bonerne i den enes pung sammen: Husholdning 567,89 kr og ‘fornøjelser’ 123,45 kr. Disse to udgiftposter blev bogført i vores regnskab (et regneark). samtidig med at summen – 691,34 blev overført til den enes konto. Glemte man at gemme bon’er så blev det regnet for lommepenge. Når måneden var gået, så var der styr på forbruget. Manglede en af os penge, ja så var det sjuskeri som ikke kunne skjules. ‘Straffen’ var dog ikke værre end at man fik fyldt op igen. Blev der brugt for meget på en konto, så var man mere opmærksom på det næste måned, for overforbruget skulle faktisk hentes ind – medmindre vi blev enige om noget andet.