#107926
Toften

Hej alle

I min situation taler vi om et “Ombygningslån", hvor man meddeler kreditforeningen når istandsættelsen er færdig, hvorefter de kommer og besigtiger (for at have sikkerhed for at de lånte penge er omsat til materielle værdier).

Jeg har anvendt TotalKredit til ovennævnte.

Beløbsstørrelsen i mit tilfælde var 100.000 kr. til nyt køkken og nye lofter i huset. Beløbet blev indsat på en “lukket" konto, hvor jeg så skulle kontakte mig bankrådgiver såfremt jeg ville have pengene frigivet til betaling af materialer m.m. Banken har på intet tidspunkt forlangt dokumentation for mine udgifter og det som “anonym" skriver at det skyldes at de er “sultne" passer ikke i mit tilfælde, det må være gældende praksis.

Angående “værdien af eget arbejde", så mener jeg da at det rimeligt nok at det kan belånes i kreditforeningen, når man vælger at lave det selv. Hyrer man et firma til en arbejdsopgave for istandsættelse, så er arbejdslønnen til håndværkerne jo også indregnet i prisen.

Laver man et budget til kreditforeningen på f.eks. et nyt køkken til 100.000 kr. og det “kun" løber op i 75.000 kr., så kommer man jo ikke til at betale beløbet retur. Restbeløbet kan jo så måske bruges til yderligere værdiforbedringer i huset (eller en anden mulighed kunne være at afdrage gæld på boliglån).

Det som det hele gælder om…..og det er vi vel alle enige om…..Det må være at få finansieret så meget af sin gæld i sin faste ejendom i en Kreditforening, ikke ? Naturligvis på en sund og fornuftigt økonomisk måde i den enekelte familie situation.