#125932
Anonym

Hej multi,

Som udgangspunkt er jeg helt enig med dig!

Vi lever i et liberalt land, hvor bankerne er private forretninger.
Kan ejerne og/eller ledelsen ikke finde ud af at drive en forretningen, så lad den gå konkurs/krakke.

Specielt en forhøjelse af indskydergarantiordningen vil af ejere og/eller ledelser af lignende banker som Roskilde Bank og BankTrelleborg kunne blive opfattet som en Carte Blancee til ikke at tage hensyn til kunderne, når de skal drive forretningen.

Ligeledes ville det være yderst problematisk, hvis Nationalbanken og det Private Beredskab altid gik ind og overtog pengeistitutter, der var ved at krakke/kom i vanskeligheder i lighed med BankTrelleborg og Roskilde Bank.

Du skal imidlertid bemærke, at der IKKE, fra hverken Bendt Bentsens, Nationalbankens eller det Private Beredskabs side, har være nogen udtalelser eller indikationer om, at man altid vil redde et pengeinstitut. Tværtimod er det understrejet, at det er en undtagelse i en ekstraordinær situation.
Det ville nemlig sende et helt forkert signal til ejerne og ledelserne i de øvrige pengeinstitutter, hvis det blev meddelt, at man altid ville rede pengeinstitutter i krise.

Hvorfor overtager Nationslabanken så Roskilde Bank?

Nu er det sådan, at ejerne kommer til først og fremmest at betale gildet, idet ejerne/aktionærerne ikke som udgangspunkt skal rege med at få mere ud af deres aktier.

Hertil kommer, at man jo ikke på den måde giver Roskilde Bank et “stor fed check”, men i stedet lukker Roskilde Bank og så flytter lån og indlån samt medarbejdere over i et nyt selskab, som har egenkapital nok til, at den nye bank kan overholde lovens krav.

Dernæst er der tale om, at den nye bank SKAL sørge for at blive solgt – altså ikke bare kan fortsættte i alt fremtid, som vr intet hendt.

Måske er det en strid om ord i forhold til det du mener…

Men konsekvensen er i hvert fald, at ejerne netop kommer til at mærke, at de har valgt den forkerte ledelse til at drive banken.
Hertil kommer, at der sker udskiftning af bestyrelsesmedlemmerne, så det alene er de medarbejdervalgte medlemmer, som fortsætter i den nye bank.

Selvfølgelig kunne man lade “skidtet” krakke i lighed med andre ApS’er og A/S, som ikke kan finde ud af at drive forretningen.

Dit rationale med, at dette ikke ville koste skatteyderne noget, er imidlertid ikke korrekt!

Når en bank, af en hvis størrelse, krakker, vil det kunne få konsekvenser for den generelle vurdering af banker i Danmark i negativ retning.
I dette tilfælde er Roskilde Bank det 8. største pengeistitut i Danmark – kan man læse i forskellige medier.

Et krak af en bank af sådan en størrelse vil kunne betyde, at mere eller mindre ALLE banker vil få problemer med at låne penge i udlandet til at kunne finansiere de udlån, som den pågældende bank har – eller måtte få i fremtiden. I hvert fald vil bankerne skulle regne med, at det bliver dyere at låne pengene.

Herudover har bankerne også brug for at låne penge til andre ting end deres udlån… Der kan være tale om ganske almindeligt likviditetsbehov, fordi der er udgifter, som banken skal betale, før end de får bla.a. renter af deres udlpnskunder, eller gebyr af deres kunder i alt almindelighed.

Det vil betyde, at flere banker vil kunne komme i krise i lighed med Roskilde Bank og BankTrelleborg.

Under alle omstændigheder vil det betyde, at lånene i bankerne bliver dyere.
Gebyrerne i banken vil givet vis også blive sat ekstraordinært op – både for kunder med lån, og kunder uden lån.

Ja, hvis du ikke har lån i banken eller kreditforeningen, så bliver du naturligvis ikke direkte ramt at denne ekstraordinære prisstigning – bortset fra, at gebyrerne på din indlånskonto kan blive sat op – eller måske bliver renten på din indlånskonto sat ned!

Men andre kunder med lån bliver nok under alle omstændigheder ramt – også firmaerne, som har lån i danske banker.

Og hvis firmaernes omkostninger stiger, fordi de skal betale mere i rente, så må firmaerne sætte prisen på deres varer ekstraordiært op.
Alternativet er, at firmatet må fyre medarbejdere for at holde omkostningerne nede. I værste fald må virksomheden lukke, fordi de ikke kan konkurrere med udlandet – det kan jo være, at du, og andre kunder i butikkerne, ville begynde i stedet at handle mere med udenlandske virksomheder på grund af de stigende priser i danske butikker.

Derved får vi dyere varer herhjemme og som udgangspunkt flere arbejdsløse. Er det tillige den virksomhed, som du er ansat i, som må lukke, så står du pludselig uden job.

Så som du kan se, bliver du under alle omstændigheder ramt – enten direkte eller indirekte.

Du kan i øvrigt også se, at man til at starte med havde håbet, at der var en elller anden form for værdi i Roskilde Bank, som gjorde det tillokkende for andre at købe banken. Det var der så bare ikke.

Det var ellers den øvelse, som man havde held med med hensyn til BankTrelleborg, hvor Sydbank købte banken i løbet af weekenden. En “øvelse” som også tidligere har været brugt som løsning for dårligt drevet banker.

Måske er det den voldsomt negative kritik af Sydbanks køb af BankTrelleborg, som skræmte andre banker bort…

Selv ikke de banker, som eller var fremme og forsøge at “score billige point” ved BankTrelleborgs krak – der var banker, som den gang udtalte, at BakTrelleborg var mere værd, og at de ville have haft betalt det tredobbelte for banken, som Sydbank betalte – har villet købe Roskilde Bank

Man kan så håbe, at politikerne holde nallerne fra at sætte garantien fra indskydergarantifonden op, ligesom man må håbe, at Nationalbanken ikke generelt vil gå ind og overtage dårlige banker.

Det vil, som jeg ser det, kunne animere andre ejere og ledelser til at drive andre banker i BankTrelleborg- og Riskilde Bank stilen.