#125904
Anonym

Hej Mågen,

Som det har vist sig med BankTrelleborg og Roskilde Bank, så er der vidst ikke så mange udeforstående, som kan fortælle, om den ene bank er bedre end den anden.

Det er dog nok meget fornuftigt at følge med i aviserne omkring hvordan det går de enkelte pengeinstitutter – herunder artiklerne om pengeinstitutternes eksponering i ejendomssektoren.

DiBa er en lokal bank, som måske delvis ligner Roskilde Bank og BankTrelleborg.
I hvert fald er de vokset meget hurtigt, og de har åbnet mange afdelinger uden for Næstved.
De har også fået en del “tæsk" på deres aktiekurs.
Ligeledes har de været – og er fortsat – utrolig aggresive med salg af egne aktier til kunder.

Du skal imidlertid være opmærksom på, at DiBa også er medlem af indskydergarantifonden. Du vil altså altid være garanteret indlån på op til 300.000 kroner uover de penge, som du har på dine pensioner.

Men kommer DiBa i samme situation som Roskilde Bank og BankTrelleborg, så vil du opleve noget bøvl med dine indståender i banken. Har du udlån i banken, kan du risikere at skulle indfri disse.

Herudover har der i medierne været fokus på bankens eksponering i ejendomssektoren – altså den sektor, som fik BankTrelleborg og Roskilde Bank til at krakke.

Men som sagt, så må det siges at være umuligt for udestående at kunne sige noget om, om det er en ordentlig bank eller ej.

Nu skriver du ikke, hvad der har motiveret dig til at blive kunde i DiBa. Men lov at bruge “snusfornuften"…
Hvis noget i DiBa lyder for godt til at være sandt, så ligger der ski nok nogle flere ting bag.