Der er flere grupper, bl.a.:
3) Dem der ikke lader sig høste, f.eks. fordi de vælger ikke at ville leve deres liv på gæld.

Iøvrigt må det gælde, for alt gæld, at det gælder om at sikre sig de lavest mulige kreditomkostninger (pr. gældskrone og under de givne forudsætninger), IKKE AT SAMLE GÆLDEN, således, at der frigives flest mulige resourcer til bl.a. at “afbedrage" gælden.

Fra min mislykkede undervisning ud i økonomiens verden, husker jeg følgende udsagn: Enhver gældsætning er forbrug nu på et fremtidigt forbrugs bekostning.

Det gælder altså, at de påløbne kreditomkostninger ved at fremskubbe ens forbrug, reducerer ens samlede forbrugsmuligheder, over tid….

For at forebygge indsigelser, det er et – alt andet lige – udsagn, der ikke tager højde for f.eks. værdistigninger på fast ejendom og investeringsgevinster etc.