#125166
Anonym

Arh, man kan vel sige der sådan rent sprogligt/lingvistisk ville ligge en vis negativ afstandtagen i at bruge formuleringen “sådan nogen som jer". Men helt ærligt, så er vi altså også ude i flueknepperi.

Det er nærmest ligegyldigt hvordan man prøver at forklare folk, at RKI stort set umuliggør enhver form for låntagning. Der kommer altid en eksplosion af hadefulde beskyldninger om man er umenneskelig.

…. og med de utallige indlæg der kommer igen og igen, er der jo noget som tyder på, at RKI-registeret er uhyre effektivt til at forhindre det man i gamle dage kaldte “vekselrytteri", og det er vigtigt, hvis det danske kreditmarked skal fungere ordentligt og effektivt.

Hvis man bare bliver ved og ved med at låne og låne, så ender det altid lige som Byrådssekretær Godtfred Lund i Matador, det hele braser sammen til sidst, fordi man ikke kan forrente lånet.

Man bliver ikke bedre stillet ved at stifte ny gæld for at samle gammel gæld. Særligt ikke i lyset af at bankerne har en hovedregel om at forbrugslån max må have en løbetid på 5 år.