Forside Fora Privatøkonomi huskøb på trods af gæld huskøb på trods af gæld

#125086
Anonym

Der er naturligvis den mulighed, at banken kan se, at du og din familie i gennemsnit har forbrugt et rådighedsbeløb på 21.000 kr pr måned over det seneste år, og derfor ikke vil acceptere i kommer længere ned end 18.000.

Men en langt mere nærliggende forklaring er, som ovenfor nævnt, at banken simpelthen har hævet rådighedsbeløbet markant, fordi de ikke har funding nok.

Jeres eksempel er helt klart illustrativ for hvor dyb fundingkrisen er i banksektoren. Det er LANGT VÆRRE, end bankerne offentligt tilkendegiver.

Bankerne aner ikke hvor meget de kan funde og til hvilken rente 3,6, 12, 18,24 og 36 måneder ude i fremtiden. Derfor er opbygger de nu med VOLD OG MAGT resserver, og det mærkes ret brutalt hos kunder, som henvender sig i banken for at blive kreditgodkendt. Maxkøbsprisen for mange familier som din er reduceret med 1 mio. kr.

Den massive kreditstramning peger samtidig også i retning af, at faldet i boligefterspørgslen tager til i styrke, hvilket igen vil føre til prisfald på boliger langt ud over de 10% som Danske Bank m.fl. i øjeblikket mener er toppen.

Jeg kan sagtens forestille mig at ejerlejligheder skal 35% ned fra toppen i 3. kvartal 2006 og at villaer skal 25% ned fra toppen i 2. kvartal 2007 (begge dele i reale tal).