#124738
Krisser

Det er ikke helt rigtigt. Man overtager ikke gældforpligtelsen – den ligger stadig hos den person som optog lånet. Det man dog overtager er sikkerhedsstillelsen. Man kan derfor risikere at miste bilen uden kompensation, men man kan aldrig risikere at få en højere gæld.

Der er ikke noget i vejen for at banken eller finansieringsselskabet nægter at aflyse pantet, hvis den gæld de har taget sikkerhed for ikke er tilbagebetalt. Man kan derfor ikke regne med, at pantet forsvinder senere, når sælger har fået pengene. Man kan naturligvis lave en kontrakt med sælger, hvor handlen betinges af at pantet aflyses, men en sådan kontrakt har kun en reel værdi, hvis man rent faktisk kan få pengene tilbage. I de situationer hvor banken eller finansieringsselskabet nægter at aflyse pantet, er det ikke sandsynligt.