#124700
Anonym

Hvad mener du helt nøjagtigt, når du siger, at du ikke “kan lave noget" fordi du er i RKI? Hvad er det for nogle ting RKI forhindrer dig i at gøre?

Nej, du kan ikke oprette et mobiltelefonabonnement og købe en smart telefon på afbetaling/med tilskud , men det er kun godt, for så risikerer du ikke at pludselig skylde en masse penge for det også. Behold din nuværende telefon med taletid og tak RKI for at hjælpe dig med at ikke komme i yderligere uføre.

Du kan heller ikke leje skrammel hos L’easy. Det er også godt. Det er alt for dyrt. I stedet for af afdrage på et fladskærms tv til 5.000 så behold dit gamle tv eller køb du brugt til 500 og glæd dig over at du har et tv som er betalt.

Dankort kan du ikke få, men det vil du alligevel ikke kunne styre, og man kan sagtens klare sig med hævekort. Skal du købe noget online må du bede en ven, som har dankort, om at betale for dig, men FØRST når du har betalt din ven forud! Ikke noget med “jeg betaler til den første"!

Og du kan heller ikke låne penge til at rejse for eller hvad du nu gerne vil. Men du KUNNE vel for Guds skyld aldrig drømme om at låne flere penge?!?