Jeg vil gerne lige indskyde, at jeg normalt stemmer borgerligt, men i den her konkrete sammenhæng må man være pragmatisk og sige, at Socialdemokraterne har ret.

Den eneste måde at komme problemet til livs på, er ved at indføre klassisk socialdemokratisk formynderi på forbrugslån.

Har vi ikke netop set, et utal af eksempler på, at når først folk har fået nej i banken, så tyer de til finansieringsselskaberne og får skrapet en masse små forbrugslån sammen, som de løbende bruger til at indfri andre forbrugslån? På et tidspunkt knækker filmen, og så bryder lånespiralen sammen. (Læg mærke til at folk altid spø’r om hvor de kan låne til at indfri anden gæld).

Ved at indføre et lavt loft for forbrugslån opnår man netop at tvinge finansieringsselskaberne til at kigge lidt mere kritisk på folk.

Derudover kan man sige, ja så giver det problemer med smålån på 2-4.000 til en computer eller en vaskemaskine. Men helt ærligt, så mener jeg kun det er sundt folk lærer at spare sammen til den slags anskaffelser. Skulle det gå helt galt, så kan man jo bruge møntvaskeriet eller købe et brugt tv til 200 kr i den blå avis.
Jeg mener simpelthen ikke det er noget problem at man eliminerer disse “usunde minilån".

Almindelige mennesker (og det er jo trods alt 9 ud af 10 som er det) kan altid få et lån på almindelige vilkår i banken, hvis der opstår et uforudset problem, og banken kan se det rimelige i at forstrække med et lån.

Det er såmænd også udemærket at bankerne tvinges til at skrue overtræksgebyret lidt ned. Hvis de vitterligt ikke ønsker overtræk, har de jo alle muligheder for at skride ind overfor kunden i god tid. Overtræk eksisterer jo typisk fordi bankerne ser en god forretning i det, og derfor lader kunden køre så længe det er forsvarligt.