Hej

Det er måske ikke så svært endda. Kreditværdighed handler om at have evnen til at tilbagebetale et lån. Hvis man har viljen, men ikke evnen, så kan det jo være ligegyldigt. Kig på det som om, at en en almindelig person skal låne en vildt fremmed person penge af egen lomme. Hvad vil personen så undersøge, hvilke “alarmklokker ringer der", og har den, der skal låne pengene faktisk baggrunden for at kunne tilbagebetale. Og vil den pågældende have nemt ved at opnå gældssanering, hvis lånet ikke tilbagebetales. Hvis den almindelige person svarer negativt til alle de forhold, efter sin n undersøgelse, så vil personen nok næppe låne en krone til den fremmede person.

Der er i øvrigt langt flere forhold, der medtages i en kreditscoring i et pengeinstitut og finansieringsselskab – men når man scorer lavere “uden dankort" end “med dankort", så er det bare en af mange faktorer. Det scorer f.eks. positivt, at man er gift. Og er man enlig kvinde scorer man højere, end hvis man er enlig mand, da enlige mænd iflg. statistikken oftere “falder" igennem end kvinder. Man kan også score negativt på en adresse. Men man kan ikke bare tage 5 punkter ud – da der er temmelig mange områder, der scores på. Har man f.eks. fast ejendom, og har boet der i årevis – så scorer man også højt. Og har man arbejde, frem for at være på bistandshjælp (uden af ville støde nogen), så scorer man også flere positive point. Har man f.eks. også mange afbetalingskreditkort, så scorer man lavere, end hvis man blot har visa/dankort. Men det er subtotalen af megamange scoreområder, der afgører, om man bliver betraget som en person med positiv kreditværdighed. Og det er vel ganske forståeligt, for der er vel ingen almindelige mennesker, der vil låne penge ud til vildt fremmede personer, som de ikke tror på. Den nu hedengange fairrates.dk er et godt eksempel på, hvordan godtroende almindelige mennesker er blevet snydt af andre helt almindelige mennesker, som de har lånt små-beløb til.

Så hvis man selv ganske ærligt kan svare, at vildt fremmede privatpersoner uden tøven vil låne en penge på ens “glatte ansigt", så er man nok kreditværdig. Og kan man ikke det, så er man ikke kreditværdig nok, og så ved man hvilke områder, der skal sættes ind over. Men mener man, at man er kreditværdig, og får et låneafslag alligevel i en bank/finanseringsselskab, så må man jo spørge det pågældende bank/finansieringsselskab, som så formentlig kan fortælle, hvorfor man ikke er kreditværdig alligevel. Og så kan man jo netop gøre noget ved det, som er forhindringen for, at man betragtes som værende kreditværdig.

MVH/Nuser