#123318
Anonym

Nej

Selvfølgelig er du ikke det. Nu ved jeg jo ikke, hvor lang tid siden, at du blev registreret i pengeinstitutternes fælles check- og hæbekortmisbrugerregister. Men er det mindre end 2 år siden (selvom du har betalt din gæld), så er der i pengeinstitutterne et aftale om, at man ikke giver folk et dankort, visa/dankort o.lign i 2 år efter registreringen. Du har dog krav på en alm. lønkonto – men ikke et hævemiddel, som du kan foretage overtræk med. Du kan læse om registeret på Finansrådets hjemmeside http://www.finansraadet.dk/danish/menu/omkundeforhold/pengeinstitutterogforbrugere/checkmisbrugerregistret/.

Det er i øvrigt kun banker, der har adgang til at spørge i registeret, om du er registreret. Vær dog opmærksom på, at visse banker – som umiddelbart set ud til at være finansieringsselskaber – rent faktisk er en bank. F.eks. Handelsfinans og Acceptcard – og de kan således spørge i registeret.

Hvis dit svar er, at det er mere end 2 år siden, at du kom i registeret, så spørg Danske Bank, hvorfor du har fået afslag på et dankort. Du kan så måske ændre det, der er “forhindringen", hvis du stadig vil være kunde der. Men er det vitterligt mere end 2 år siden, du blev registreret i check- og hævekortmisbrugerregisteret, så spørg flere banker. Der er da heldigvis flere af slagsen – så det er bare at spørge, og så er jeg sikker på, at lykken vil tilsmile dig (især hvis fremlægger udskrifter fra dine bankkonti, hvor saldoen aldrig har været i overtræk – og du har en OK-årsopgørelse).

Held og lykke
MVH/Nuser