#123186
Anonym

Tja, dine udbetalinger fra ratepensionen bliver jo indkomstbeskattet i takt med de udbetales.

Naturligvis er hele pointen, at du så at sige udskyder indkomstbeskatningen 20 år, hvor du så at sige har retten til at forrente skattepengene, men omvendt:

– Pensionskassen skal have administrationsomkostninger, som typisk ligger på 1,5 til 2% af det årlige afkast.
– Der betales 15% PAL skat af det løbende pensionsafkast.
– Derudover indkomstbeskattes du på udbetalingstidspunktet til en endnu ukendt skattesats. Vil regeringen i 2028 have ændret reglerne?
– Du ved ikke om pensionsformuen modregnes i folkepensionen, tandlægetilskud, medicintilskud osv.

Kort sagt, kan der ikke gives noget entydigt svar, og derfor synes jeg du skal spare op både i huset (ved at beholde dine nuværende lån) og på en pensionsordning (ved at indskyde dit likviditetsoverskud).