#122494
Anonym

Velkommen til mybanker, det er vel blandt andet også indlæg som dit denne side er lavet for… Så naturligvis bliver dig taget godt imod dig 🙂

Det er meget muligt at du ikke har nogle faste omkostninger til husleje og mad mv. lige p.t., men det har du måske om et år og på dette tidspunkt har du fortsat bilen.

Jeg ville foreslå at du laver et “fiktivt" budget over dine faste udgifter, over hvordan dine udgifter kunne se ud hvis du flyttede hjemmefra og et budget over hvordan din økonomi ser ud p.t.

Indtægter:
En hurtig “høker-beregning":

Løn kr. 25.000
– Am-bidrag kr. 2.000
– Skat (25.000 – 3000) kr. 9.000
Udbetalt kr. 14.000

Udgifter:
Budget, mdr. (blot en ide hvordan sådanne et budget kan se ud):
Husleje kr. 4.000
El, vand og varme kr. 1.000
Fitness center kr. 300 (man skal vel imponere de unge damer når man er 19 år)
Billån kr. 3.200 (rente 8,5 over 7 år.)
Bilforsikring
– ansvar og kasko kr. 1.500
Benzin kr. 2.000
Vægtafgift mv. kr. 500
Pornoblade og andet gejl kr. 500 (er det ikke det som unge mænd på 19 også bruger deres penge på? – denne post ville jeg nok udlade!!!, men hvis jeg sad som privatrådgiver ville jeg sku give dig lånet alene hvis du turde putte denne post på budget 🙂

Samlet kr. 12.500

Rådighedsbeløb kr. 1.500 (det kan man ikke leve for, skal nok have ca. kr. 5.000 om måneden, når man er alene efter alle faste udgifter er betalt)

Som du kan se er det at have bil til kr. 200.000 skide hamrende dyrt, så jeg ville vurdere at det bliver svært for dig at købe en bil i denne prisklasse.

Jeg ville så som udgangspunkt foreslå dig at tænke dig grundigt om før du laver denne investering, TRO MIG de penge du bruge på bil i dag vil du kunne bruge på noget meget mere fornuftig engang i fremtiden.

Ellers tag en snak med din bank, hør hvad de siger – Hvis banken siger at det er en dårlig ide – så er det nok fordi at det rent faktisk er en dårlig ide.

Også er der billånet, hvis det ender med at banken siger “ja":
Du kommer nok til at betale 8,5 pct. i rente (mere skal du ikke accepterer, jeg vil vurdere at du kan nærme dig 7,75 hvis du har kr. 20.000 i udbetaling). Lån må maksimalt låne i 10 år minus bilens alder, fx. max 7 års løbetid hvis bilen er 3 år gammel.

Jeg håber at du kan bruge svaret til noget… Hvilken bil har du forresten tænkt dig at købe?