#122294
Anonym

Hej

Det lyder som om, at jeres gamle bank er nogle “rodehoveder”, og set ud fra Finanstilsynets god-skik-bkg., så har de overtrådt reglerne.

Du skal tage kontakt til den klageansvarlige i den pågældende bank – alle banker skal have en sådan (bestemt ved lov). Du skal kunne finde oplysning om den klageansvarlige på bankens hjemmeside – så ring til den pågældende. Man kan også altid klage til bankens direktion – og så er jeg sikker på, at der kommer skred i sagen, men det skal nok være skriftligt.

Sidste udvej – hvis intet af ovennævnte lykkes tilfredsstillende – så ville jeg (hvis jeg var dig) ringe til Finanstilsynets bankkontor og høre dem, hvad de synes, du skal gøre. De fører nemlig kontrol med, om en bank overholder god-skik-bkg.

Hvis det så ikke lykkes, så er der Pengeinstitutankenævnet.

Og så er der naturligvis altid den udvej at give din historie til en avis (men så skal du nok have et eller andet skriftligt, der kan dokumentere din ventetid).

Held og lykke med det.

MVH/Nuser