#121838
Anonym

Kære General Prier

Mange tak for din hurtige tilbagemelding og dine mange gode svar. Det har været rigtig godt læsning! Jeg har et par uddybende kommentarer til spørgsmålene, jeg håber, du kan besvare – det er til:

2) Afdragsfrie lån.
Er der anden fidus end, at man ikke behøver at betale af på ”selve lånet” men kun på selve renterne? Og er det egentlig nogen god fidus – eller er der noget jeg har misset? Jeg antager, at det typisk er for mig som førstegangskøbere med relativ lav indkomst, der kan drage nytte af det (?)

4) Sommerhus-andel.
Nu vil jeg jo gerne købe en andel af et sommerhus også, men det er altså et separat lån kan jeg forstå. Men hvad slags lån er det så, og er der ikke nogle fordele ved at låne samtidig?

6) Ny låneaftale (omlægning af lån).
Har du mulighed for at uddybe dit svar: ”Det koster 1,5% af lånesummen i variabel tinglysningsgebyr til staten + 1.400 i fast tinglysning + bankens egne gebyrer (typisk 1 – 5.000)” Betyder det, at et lån på 725.00, hvis jeg vil omlægge det koster 10.875 (1,5%) + 1.400 + gebyr, dvs. som minimum 12.275, men formentlige mere?

8) Tag mig i agt. Vent(?)
Du skriver: ”Du skal vide at det nok er det ringste tidspunkt i 10 år at låne på” – selvom fremtiden er svær at spå om, ville det så være smart at vente fx et halvt eller helt år, hvis det var muligt, så låne-markedet måske var bedre? Og så fx bo til frem/leje i mellemtiden? Endelig i forlængelse heraf, er det en fordel at spare lidt op nu – og så netop købe noget om et halvt eller helt år i stedet og have lidt kapital – eller kommer det ud på et?

Endnu engang tak for dine svar.
Venligst Susanne